Pixabay

Morgenbuffet til 20 kroner: Café ved Åen lokker med billig morgenmad

Café Sidewalk på Åboulevarden 56-58 sælger morgenmadsbuffet mandag til torsdag for 20 kroner hele oktober måned.

Er du vild med lun leverpostej og frisk frugt? Så lokker Café Sidewalk på Åboulevarden 56-58 med en lækker start på dagen! Så længe kalenderen siger oktober, kan du få en morgenmadsbuffet på caféen for kun 20 kroner. Tilbuddet gælder fra mandag til torsdag i tidsrummet 8.30 til 10.30.

Morgenmadsbuffeten indeholder græsk yoghurt, lun leverpostej, frisk frugt, hjemmelavet mysli, smilende æg, kødpålæg og ost, marmelade, kiks, knækbrød og flere forskellige hjemmelavede brød. Drikkevarer skal du købe ved siden af.

Det er ikke muligt at bestille bord, så du skal bare kigge forbi caféen. Du kan læse mere om Café Sidewalk her.