Gratis burgere til de første 100: Murphy’s Burger Joint holder åbningsfest

Gratis burgere til de første 100: Murphy’s Burger Joint holder åbningsfest

af -
Foto: Murphy's Burger Joint

Fredag den 17. november fejrer Murphy’s Burger Joint sin genåbning med gratis burgere til de første 100 og gratis øl til alle kunder herefter. 

Efter en åbningsuge med lav profil i uge 45 er personalet hos burgerjointen Murphy’s Burger Joint på Sankt Clemens Torv 15 nu klar til at invitere til en åbningsfest.

Det sker fredag den 17. november, hvor restauranten fra klokken 16 giver en gratis burger til de første 100 kunder. Herefter vil der resten af aftenen være en gratis øl til alle, der ikke nåede at få en gratis burger, men alligevel skal have stillet burger-sulten.

“Den sidste uge har vi haft en lidt diskret åbning, hvor vi har testet udstyret, vænnet os til de store, flotte lokaler, og givet vores nye, seje personale en chance for at blive klar til at betjene jer.
Nu er vi klar til at åbne for alvor med et brag af en åbningsfest,” skriver burgerjointen på Facebook.

Du kan læse mere om Murphy’s Burger Joints åbningsfest her. Velbekomme!

Amalie Maindal Nielsen
Skribent på Smag Aarhus. Kan bedst lide at lave tøm køleskabet-mad og er lidt for god til at finde lejligheder til hverdagsvin. Hvis jeg kun måtte bruge mine penge på én ting, ville det være restaurantoplevelser. Kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.