STREETFOOD I weekenden lægger Kulbroen ved Aarhus Havn hus til sit største madmarked nogensinde.
De cool københavnere fra Kødbyens Mad & Marked har holdt flere streetfoodmarkeder ved Kulbroen på Sydhavnen i Aarhus i det seneste år, men den 27-29. maj til går de all in med det største marked nogensinde.
”Markedet på Kulbroen i weekenden bliver det største til dato, når vi rykker ud med 35 madstader og fem barer. Vi håber på godt vejr, så vi kan skabe dem perfekte fredagsbar og lørdagsfest under åben himmel. Vi har flere nye spillere med på holdet, blandt andet Njord og The Mexican Donkey, som vi glæder os til at byde velkommen,” siger arrangør Jonas Kring.
Fredagsbar og DJ’s
Udover at spise gadelækkerier i madboderne kan man fredag give den gas til fredagsbanko, kartoffelmadsworkshop og fredagsbar kl. 14-17, hvor arrangørerne lokker med to genstande for éns pris. Lørdag er der Champions League-finale på storskærm, og begge aftener sørger DJ’s for at skabe en udendørs fest.
Åbningstiderne er fredag kl. 14-24, lørdag kl. 11-24 og søndag kl. 11-17. Kulbroen lægger lørdag også plads til loppemarkedet Flagstand Marked med mere end 100 loppestande. Læs mere om madmarkedet her.