Foto: Restaurant Møf.

Restaurant Møf går tatar-amok

RESTAURANT Restaurant Møf på Vesterbro Torv går all in på tatar med en såkaldt Tatar-Flight den 25. juni.

Der er råt kød på menuen, når den lille Restaurant Møf på Vesterbro Torv lørdag den 25. juni efter eget udsagn går tatar-amok og byder på tre tatarserveringer til 189 kroner til arrangement for byens kødelskere.

“Vi lader tataren over menuen og trækker store mængder saftig, bæredygtig vin op. Bordreservationerne har vi skrottet, så du skal bare hive fat i dine kære og møde op i døren fra kl. 17.30. Vi glæder os til at se jer til en helt igennem rå aften,” skriver restauranten på Facebook.

Bag den lille restaurant, der har fået en anbefaling i den seneste Michelinguide, står parret Kristine Wacher Rødbro og Michell Nielsen. Læs mere om arrangementet her.