Foto: Romhatten.dk

Smag 40 rom på fire dage

ROM Smag på 40 forskellige rom til den største romsmagning ever i Aarhus.

Du har måske været til romsmagning før, men du har med garanti aldrig prøvet sådan én her. Fordelt over fire fredage kan du i april og maj smage intet mindre end 40 forskellige rom fra hele verden i Aarhus.

“Dette er en begivenhed, som du ikke må gå glip af, hvis du er dedikeret romdrikker. Kom og få en oplevelse udover det sædvanlige og smag på alt, hvad romkategorien har at tilbyde. Dette bliver en række vanvittige romsmagninger, som vi glæder os ekstremt meget til,” skriver arrangørerne.

Bag den aarhusianske smagning står romsitet Romhatten.dk, hvis ejer Mads Heitmann også har skrevet bogen “Rombogen – Opdag de gyldne dråber”. De 40 rom til smagningerne er alle nogle, der anbefales i bogen.

De fire romsmagninger finder sted den 7. april kl. 19.30-22.00, den 21. april kl. 19.30-22.00, den 5. maj kl. 19.30-22.00 og den 19. maj kl. 19.30-22.00. En billet koster 999 kroner. Køb billet her.