Café Fika – Svensk kaffepause og budgetvenlig brunch i Aarhus

Hvad siger du til at nappe en fika? Det svenske ord betyder kaffepause, men kan sagtens være mere end det – for eksempel en skøn omgang budgetvenlig brunch i Aarhus. Netop dét er på menuen hos Café Fika, der har en brunchtallerken med en lang række lækre sager. For 149 kroner kan du eksempelvis sætte tænderne i røræg, vesterhavsost, salami, raw konfekt, hummus, Figenkompot og en lille smoothie.
Er humøret til en kop kaffe, starter priserne ved 32 kroner for en americano og går op til 50 kroner for en matcha latte. Café Fika har det økologiske guldmærke, hvilket indebærer, at 90-100 procent af råvarerne er økologiske.
Adresse: Jægergårdsgade 47, 8000 Aarhus C, Nørregade 28, 8000 Aarhus C & Nordre Strandvej 15B, 8240 Risskov
Læs mere: På deres hjemmeside
Café Drudenfuss – Klassiske lækkerier

Den mere end 25 år gamle café Drudenfuss – eller Druden, som mange kalder den – på hjørnet af Studsgade og Graven er en Aarhus-klassiker for folk i alle aldre. På caféens vellavede brunchtallerken er det også klassikerne, der dominerer. Her finder du scrambled eggs med bacon, granola, charcuterie og ost, samt bananabread med mascarpone.
Prisen er 155 kroner, så der er fint budget til en ekstra latte på den hyggelige café. Du kan også få en morgenplate, i en lidt mere simpel udgave. Er vejret til det, kan du nyde brunchen ved et af de udendørs borde, hvorfra det pulserende liv i Latinerkvarteret kan følges fra første parket.
Adresse: Graven 30, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside
Café Sidewalk – Budget venlig brunch i Aarhus i hyggelige omgivelser

Café Sidewalk er et oplagt stop, hvis du leder efter budgetvenlig brunch i Aarhus. Menuen består af små retter, så du kan sammensætte din brunch, præcis som du ønsker.
Hver ret koster kun 35 kroner og serveres alle dage fra klokken 09.00 til 11.45. Du kan vælge mellem lækkert brød, æg i flere varianter, salater, chiagrød, sprøde serveringer og søde desserter.
Café Sidewalk gør det nemt at spise godt uden at sprænge budgettet. Det er et sted, hvor alle kan være med, og hvor man altid går derfra i godt humør.
Adresse: Åboulevarden 56-58, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside
GODS – Start din morgen i et roligt tempo

GODS er et skønt valg, når du leder efter budgetvenlig brunch i Aarhus i rolige omgivelser.
Brunch menuen gælder lørdag og søndag og byder på alt fra blødkogte æg til yoghurt med granola. Du kan også få chiagrød eller lune surdejsboller med ost. Du kan købe det store brunchudvalg for kun 175 kroner. Den lyse foyer og den hyggelige gårdhave skaber en afslappet atmosfære. Det gør stedet ideelt til arbejde, studiestunder og små møder.
Adresse: Karen Wegeners Gade 8, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside
Café Englen – Budgetvenlig brunch i Aarhus, så englene synger

Smager en Englebrunch, så englene synger? Det kan du finde ud af på den traditionsrige Café Englen, der siden 80’erne har tiltrukket kendisser, studerende og shoppere i Studsgade. For 150 kroner disker personalet op med en velsmagende anretning med ost, røræg, charcuterie, yoghurt med sirup, rösti og kage.
Så synger de altså – tro os! Trænger selskabet efterfølgende til at strække benene, kan turen passende gå rundt om hjørnet til Paradisgade, der har inspireret til caféens navn.
Adresse: Studsgade 3, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside
Café Åland – Vælg dine egne brunch-favoritter

Café Åland er et skønt bud på budgetvenlig brunch i Aarhus for dig, der vil starte dagen i smukke omgivelser.
Menuen giver dig frihed til selv at vælge dine favoritter. Du kan gå efter cremet avocadomad, fluffy pandekager eller græsk yoghurt med sprød granola. Der er også røræg, stegte kartofler og overnight oats. Prisen starer fra 139 kr. for 3 retter op til 179 for 5 retter.
Alt er enkelt, veltilberedt og fuld af smag. Åland gør brunch både fleksibel og overkommelig. Det er et perfekt sted til en stille morgen eller en hyggelig stund med gode venner.
Adresse: Jægergårdsgade 9, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside
Vesterlauget – Budgetvenlig brunch i Aarhus og klassiske favoritter

Vesterlauget er et hit, hvis du jagter budgetvenlig brunch i Aarhus med personlighed og god smag. Her får du et morgenbræt, der både er simpelt og solidt. Det består af en lun bolle, ost, marmelade, yoghurt med müsli og et blødkogt æg. Prisen er kun 60 kroner, og kvaliteten er høj.
Stemningen er afslappet, og caféen summer af lokalt liv. Udenfor kan du nyde solen og udsigten til den livlige Vestergade. Du kan også vælge Vesterlauget på Aarhus Ø og få samme bræt, men med udsigt til Bassin 7. Begge steder giver dig en hyggelig og ukompliceret start på dagen.
Adresse: Vestergade 50 & Irma Pedersens Gade 180, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres Instagram
Café Glad – Økologisk morgenmad med god samvittighed

Går du op i økologi, men vil samtidig holde budgettet i skak? Så er Café Glad et oplagt bud på budgetvenlig brunch i Aarhus. Caféen laver stort set alt fra bunden, og på morgenmenuen kan du vælge den lille morgenmad for 120 kroner, der byder på en surdejsbolle, yoghurt med bær og drys samt valgfri kaffe eller the. Er sulten større, går du efter den store morgenmad til 160 kroner med både røræg og avokado på tallerkenen.
Vil du hellere sætte din egen morgenmad sammen, kan du starte med en surdejsbolle fra kun 18 kroner og selv vælge til efter behov.
Adresse: Frederiks Allé 127, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside





