Foto: Restaurant Ghrelin.

Gourmetrestaurant på Aarhus Ø rykker i nye lokaler

Den populære restaurant Ghrelin på Aarhus Ø rykker i det nye år over i nye og mere spektakulære lokaler.

Restaurantscenen i Aarhus er inde i en rivende udvikling. Nye restauranter kommer til og mere etablerede restauranter forsøger hele tiden at udvikle sig. En af dem er den ambitiøse Restaurant Ghrelin på Aarhus Ø.

De har siden deres opstart løbende været på udkig efter hvordan de kunne forbedre sig selv. Nu tager de næste skridt og flytter fra deres nuværende lokaler og over i det nye SHIP byggeri.

Læs mere: Trøjborg har fået ny kaffebar

”Vi får muligheden for at skabe de ideelle rammer for vores restaurant. Vi har haft et godt samarbejde med Olav De Linde, så vi har kunne designe restauranten lige efter vores ønsker” fortæller Jonas Langhoff, som er en del af ejerskabet bag Ghrelin.

I de nye lokaler får folkene bag Ghrelin muligheden for at forbedre deres arbejdsgange, de får mulighed for at forny og gøre maden skarpere og så bliver lokalerne mere eksklusive.

”Vi får udsigt ud mod blandt andet lystbådehavnen og lokalerne bliver utroligt smukke.” siger Jonas Langhoff.

Lokalerne bliver større end de nuværende og Ghrelin kommer til at have plads til ca. 40 gæster per seating.

Udtryk for en ambition

Folkene bag Ghrelin lægger da heller ikke skjul på, at deres høje ambitioner er en af grundene til, at de nu flytter i nye lokaler.

”Vi er jo rigtig glade for den meget positive feedback vi får fra vores gæster og anmelderne. Men vi tror måske vi har manglet lidt kant i forhold til for eksempel at kunne få en Michelinstjerne. Det får vi meget bedre muligheder for nu. Samtidig kommer de mere eksklusive rammer også til at afspejle, at vi også bliver endnu mere ambitiøse med maden.” siger Jonas Langhoff. Ghrelin flytter efter planen over i SHIP bygningen i løbet af januar 2022 og åbner i februar

Michelin

Se alle