Den lækre pizzakæde slog i går dørene op for gæster og kunne endda byde på en helt ny menu.
Gorms Pizza startede genåbningen med et brag, da der fra i går var en helt ny menu at finde på Gorms Pizza Aarhus.
Du kan blandt andet finde ravioli med spinat og ricotta, burrata med bagt tomat, pinjekerner og ramsløgsolie og en ny sommerpizza med æg, ramsløg, ost og mortadella.
Læs også: Krav om reservation: Aarhusiansk bar opfinder alternativ løsning
Du kan selvfølgelig også finde alt det, du kender på menuen, som for eksempel den lokale pizza Smileys By med mozzarella, jordskokkepuré, lufttørret skinke lavet af fritgående sortbrogede grise fra Troldgaarden ved Odder, jordskokker vendt i gremolata og rundet af med brunet smør og hasselnød. Ja tak!
Husk at bestille bord senest 30 minutter inden, men du kan selvfølgelig også stadig bestille take away.