En ny bagelbutik er åbnet i byen og byder – udover bagels – på blandt andet sandwich og smoothies.
Vild med bagels? Så er der godt nyt.
Tirsdag den 6. oktober slog M&M The Bagel Café nemlig dørene op på Viborgvej 28, tæt ved krydset på Vestre Ringgade.
Læs også: Aarhus-burgerbar vinder titlen som Danmarks Bedste Burger
Menukortet byder – udover bagels, som du selv sammensætter – på sandwich, baguettes, salat, milkshakes, smoothies og juice.
M&M The Bagel Café skriver i en mail til Smag Aarhus, at der er en del muligheder for at sammensætte et vegansk måltid.