Foto: Pixabay.

Øv: Marokkansk spisested i Nørregade er lukket

Det marokkanske spisested og tesalon Mogador i Nørregade er lukket kort før påske. Men ejerne har nye eventyr i ærmet.

Er du vild med marokkansk mad og drikke, er der triste nyheder. Den marokkanske oase Mogador, der havde marokkanske specialiteter som tagine og myntete på menuen, har den seneste tid varslet sin lukning på Facebook, og nu står lokalerne i Nørregade 34 tomme.

På Facebook skriver ejerne, at det er med “både tristhed og spænding”, at de kan oplyse, at Mogador ville lukke kort før påske. Ejerne takker for fire gode år med Mogador i Nørregade, men opfordrer også til at tjekke Facebook-siden Namaste Car & Camper, som kunne ligne ejernes nye marokkanske eventyr i Marokko.

Er du nysgerrig, kan du læse mere her.