Paradis sælger fra på fredag den 7. september en brunsviger-is i butikkerne på M. P. Bruuns Gade 52 og Nørregade 40.
Vanilje, lakrids, hindbærsorbet og nu brunsviger! Lyder det som noget for dig, så skynd dig forbi Paradis i Aarhus. Isbutikken sælger nemlig brunsviger-is fra på fredag den 7. september, men du skal være hurtig, da det kun er for en kort periode.
”Vi blev væltet helt omkuld med romkugleisen, så nu er det brunsviger-isen, der skal have en chance,” fortæller Lars Bertelsen, ejer af Paradis i Aarhus.
Isen er lavet på brun farin og økologisk mælk fra Thise. Hvis du alligevel er til Aarhus Festuge på fredag, kan du kigge forbi Slagter-Riget på M. P. Bruuns Gade 64, hvor Paradis, Schweizerbageriet og Slagter-Riget vil stå ude foran og sælge mad. Paradis er klar fra klokken 12 til 17 med en tuk tuk med fire is-varianter, hvor du også kan smage på brunsviger-isen. Læs mere om Paradis her.