Basso på Skolegade 21 har fået nyt menukort.
Sommeren er aftaget, og der kommer nye råvarer på menuen. Restaurant Basso på Skolegade 21 er ikke nogen undtagelse. De har nemlig fået spændende nyheder på menukortet.
”Kokken kan godt lide at lave italienske retter med et nordisk twist. Vi kan godt lide at skubbe til folks smagsløg,” fortæller Stine Skonning Plasmann-Hansen, som er PR- og kommunikationsansvarlig.
En af nyhederne er, at der er kommet skaldyr på menuen. Du kan nu få friteret blæksprutte og to udgaver af kammuslinger – en rimmet kammusling med tomat, mascarpone og dild, og en stegt kammusling med løg, timian og urteolie. Lombatello, som er nyretapper fra en ko, har også fundet sig til rette på menuen. De serveres med citron, persille og hvidløg. Bassos pastaretter har også fået sig en make-over med nye smage og sammensætninger, og du kan stadig få et pizza slice til dessert – nu serveres den med skovbær, vaniljeis og crumble.
Du kan læse mere og udforske menukortet her.