Foto: CleverCoffee.

Vil du være hjemmebarista? Kom til kursus i kaffebrygning

Mikro-risteriet CleverCoffee afholder kaffekursus for hjemmebaristaer. 

Vil du gerne være barista i eget hjem? Så skal du måske tage på hjemmebarista-kursus tirsdag den 1. august fra klokken 18 til 21 med mikro-risteriet CleverCoffee hos kaffebaren Kapitalisten på Jægergårdsgade 59.

Her lærer du, hvordan du får mest muligt ud af din espressomaskine, så du kan blive en mester til blandt andet at indstille din kværn og finde det optimale forhold mellem vand og kaffemængde.

Derudover vil du få en introduktion til, hvordan du steamer mælk til en cappucino eller flat white – ligesom du vil få lov at smage på en masse kaffe.

Kurset koster 495 kroner per snude, og der er kun plads til seks deltagere på holdet. Du kan læse mere om kaffekurset og tilmelding her.