Foto: Pixabay

Prisvindende pizza indtager Jacobs BarBQ’s lokaler

Den finske pizzakæde Classic Pizza har overtager lokalerne, der tidligere husede Jacobs BarBQ.

Finland er ikke just kendt i Danmark for sine pizzaer, men det kan være, at det ændrer sig nu. Den finske pizzakæde Classic Pizza har netop overtaget lokalerne på Vestergade 3, der i 43 år har huset det traditionsrige spisested Jacobs BarBQ. Det skriver JP Aarhus.

Lokalerne har stået tomme siden slutningen af sidste år, hvor Jacobs BarBQ forlod lokalerne. Efter at have stået tomme i godt et halvt år kommer der snart til at være liv på adressen, hvor pizzarestauranten forventer at åbne op i august.

Finlands bedste pizza
Classic Pizza har 13 restauranter i Finland og slog første dørene op i 1996 i den finske by Hanko. Kæden har i tidernes løb vundet en stribe priser for sine pizzaer, herunder prisen for Finlands bedste pizza i magasinet Food & Wine.

Jacobs BarBQ blev i tidernes morgen startet af familien Evar og bød senere på liveoptræden med kendte navne som Linje 3.