Foto: Restaurant Unico

Restaurant Unico går all in med ny efterårsmenu

Restaurant Unico syd for Aarhus sætter overdådige efterårsretter på menuen.

Den anmelderroste Restaurant Unico i Marselisborgskoven har netop skudt en stor hyldest til efteråret i gang. Under temaet “Nu falmer skoven” kan du smage dig igennem op til 10 serveringer, der blandt andet byder på råvildt, jordskokker og hyldebær.

“Mad er for os ikke blot en ret eller retter sat sammen til en menu. For os handler det om måltidet, de gastronomiske oplevelser, små overraskelser og ikke mindst det sociale i at være samlet om bordet og nyde hinandens selskab,” lyder det fra restauranten.

Foto: Restaurant Unico
Foto: Restaurant Unico

Enkelt eller enestående?
Konceptet er enkelt: Vælg mellem tre menuer, der tager dig igennem alt fra seks til ti serveringer. Vælger du “Det enkle måltid” med seks serveringer til 333 kroner, kan du blandt andet sætte tænderne i gråand med jordskokker, æbler og hasselnødder. For 444 kroner får du menuen “Det unikke måltid” med otte serveringer, herunder råvildt med skovsvampe, beder og hyldebær.

Skal den have hele armen, kan du vælge “Det enestående måltid” med ti serveringer for 555 kroner. Her får du blandt andet serveret røget ørred og vagtelæg med porrer og brøndkarse, pocheret agerhøne med sennepssauce og kål samt kirsebær, granis og masser af chokolade som den søde afslutning.

“Nu falmer skoven”-måltidet serveres frem til den 16. december – alle dage fra kl. 17.30. Hele bordet skal vælge samme menu, og det er naturligvis muligt at tilkøbe en vinmenu.

 

Sponsoreret indlæg