Foto: Sota Sushi Bar

3 steder for dig, der elsker sushi

Denne artikel er tideligere blevet bragt i Mærk Aarhus.

Sota Sushi Bar

Vestergade 48, 8000 Aarhus

Hos Sota Sushi Bar i Vestergade har man de sidste mange år været i toppen af sushi-hierarkiet. Det er ikke uden grund, for man udvikler sig konstant og tilføjer hele tiden nye og spændende ting til menuen. Ligeledes har man udviklet et koncept, der hedder ’I love Sota’, hvor du kan bestille løbende fra et kort, der både indeholder de lækreste sushistykker, bao, forskellige japanske grillretter og meget mere. Du kan bestille maden over to timer, og det er to timer i sushihimlen. Og ja, det er et ’all you can eat’-koncept, men du snyder dig selv, hvis du ser sådan på det. I stedet skal man se det som to timer, hvor du kan prøve en masse forskellige retter, og hvor du kan opleve, hvor dygtige de er i køkkenet. Prøv især deres hamachi, sparreribs, yakitorispyd, bao og så den sushi, du ønsker. Så går du lykkelig derfra. Prisen er 349 kroner, og det er et fund til de penge. Hvis du bare ønsker at bestille en sushimenu, så er det også muligt.

A+ Siam Sushi

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus, Nørreport 28, 8000 Aarhus

På Frederiksgade finder du et af Aarhus’ mest populære sushisteder. A+ Siam Sushi tilbyder også menuer, men bestselleren er deres ad libitum-koncept. Her har du bordet i to timer, hvor du kan bestille fra en stor menu. Her kan du bestille varme retter som gyoza, japansk fiskefilet og bao, og så kan du bestille sushi ud fra deres enormt store udvalg. Her er sushi for en hver smag, og lokationen er både perfekt til en date, eller hvis du skal på en bytur efterfølgende. Også her vil vi anbefale, at du også prøver lidt af de varme retter, så du får et indblik i det asiatiske køkken. Man får utroligt meget for pengene hos A+ Siam Sushi. Mandag til søndag fra klokken 12 til 15.30 koster det 198 kroner. Om aftenen koster det mandag til torsdag 228 kroner og fredag 248 kroner. A+ Siam Sushi har også et take away-sted på Nørre Port, hvor du kan bestille en masse lækker sushi med hjem.

Karma Sushi

Frederiksgade 83, 8000 Aarhus, Vestergade 48, 8000 Aarhus

Vi bliver i Frederiksgade, men faktisk også i Vestergade. Her finder vi nemlig de to restauranter, som Karma Sushi har i Aarhus. Karma Sushi er en restaurantkæde, som du finder i hele Danmark, og det er ikke uden grund. Her laver man sushi af højeste kvalitet. Der er ikke et ’all you can eat’-koncept – til gengæld har man lavet nogle lækre menuer. Menuerne koster alt fra 359 kroner til 1699 kroner. Men hvis du tager den dyreste menu, så får du også ægte caviar, en hel hummer og sushi til 2-3 personer. Du kan altså forvente en oplevelse på den helt store klinge hos Karma Sushi. Hvis du ønsker at supplere din sushi op med ekstra lækkerier, så er det muligt at tilkøbe for eksempel porceret æg, tempurasalat, tun tacos og selvfølgelig caviar og hummer. Perfekt til en eksklusiv aften med sushi på bordet.

Den famøse hawaii pizza…

Sushi

Se alle