På udkig efter de lækreste tacos i Aarhus? Her er 5 anbefalinger

Tag med på tur til Latinamerika, når vi præsenterer dig for de lækreste tacos i Aarhus! Uanset om du er fan af koriander eller ej, kommer du til at blive fristet af de krydrede ingredienser, lækker guacamole og sprøde tacoskaller!

Four Amigos – De nyeste tacos i Aarhus!

tacos i Aarhus - four amigos
Foto: Four Amigos

På den nye restaurant i Mejlgade, Four Amigos, er hjørnestenen deres signaturret Birria Tacos, der er en ægte repræsentation af den autentiske smag fra Mexico. Tacoen består af langtidsbraiseret oksetyktarm, krydret med et nøje udvalg af seks forskellige tørrede mexicanske chilier og en række andre krydderier, der sammen skaber en fantastisk smagsoplevelse. I tacoen får du også Gouda ost, løg og enten koriander eller persille.

Birria Tacos kommer snart også med grisekød og i en vegetarisk version, så der er noget for enhver smag! Til dine tacos serverer Four Amigos også en lækker portion autentiske chips, akkompagneret af en frisk salsa verde lavet på tomatillo.

På Four Amigos er ingen armbevægelser for store, personalet er altid i højt humør og klar til at byde gæsterne velkommen. Hvis feststemningen skal have et ekstra løft, har restauranten selvfølgelig også syv flasker tequila og mezcal stående klar i baren. Velbekomme!

Se Four Amigos menu her.

Pris: 159 kr. for 4 tacos.
Adresse: 
Mejlgade 46B, 8000 Aarhus C.

Poco Loco – Autentisk mexikansk street food

tacos i Aarhus - poco loco
Foto: Poco Loco

Poco Loco er ikke bare en food truck; det er en autentisk oplevelse af mexicansk street food. Sid udenfor og smag på den lækre menu, eller få leveret direkte til din dør.

Menuen hos Poco Loco er en hyldest til ægte mexicansk smag og tradition. Du kan vælge mellem forskellige tacos, fyldige burritos og sprøde nachos. Alle retter er nøje sammensat med autentiske mexicanske ingredienser, der tager dig med på en kulinarisk rejse til Mexico. Vælg imellem forskellige hot saucer, der spænder fra mild til intens, og top din ret med frisk koriander for at skræddersy menuen efter dine præferencer.

Obs. Poco Loco er flyttet fra Aarhus Ø og ligger nu på parkeringspladsen ved Spar i Risskov istedet.

Se Poco Locos menu her.

Pris: 45 kr. for én taco.
Adresse: Tornebakken 1, 8240 Risskov.

Vaca – Prøv de lækre tacos derhjemme

Vaca
Foto: Vaca

Vaca har skabt et take-away-koncept med fokus på høj kvalitet og en innovativ menu, der trækker inspiration fra det mexicanske køkken. Ved at eksperimentere med sæsonens danske råvarer tilbyder Vaca unikke elementer som tomatiseret krydderflæskesvær, salsa af friske tomater og krydderurter samt bløde tortillaer.

For 115 kroner får du et genialt taco-kit med hjem, der indeholder 4 taco-pandekager, 1 valgfri protein og dip, samt salat, koriander, lime, tomatsalsa, syltede rødløg og crunch strips. Dette giver dig mulighed for at skræddersy dine tacos præcis som du ønsker dem.

Se Vacas menu her.

Pris: 115 kr. for 4 tacos.
Adresse: Mejlgade 17, 8000 Aarhus.

Tipsy – De lækre veganske tacos i aarhus

tacos i Aarhus - tipsy
Foto: Tipsy

Tipsy inviterer dig på en smagsfuld rejse, hvor de forener livlige smagsoplevelser fra Californien og Mexico i en helt særlig vegetarisk og vegansk kulinarisk oplevelse. Med en passion for kvalitet og bæredygtighed prioriterer de friske, lokale ingredienser for at levere en høj gastronomisk standard.

Vælg mellem 9 forskellige varianter af tacos, hvor jackfruit, Pinto bønner og avocadosauce er blot nogle af de spændende ingredienser. For dem, der ønsker at dele madoplevelsen, tilbyder Tipsy også en social dining-stil med flere retter designet til en fælles madoplevelse.

Uanset om du er vegetar eller bare elsker god mad, er Tipsy stedet, hvor kvalitet og smag går hånd i hånd. Det er her du kan opleve den perfekte kombination af bæredygtighed og lækker mad.

Se Tipsys menu her.

Pris: 85 kr. for 2 tacos
Adresse: Banegårdsgade 39, 8000 Aarhus & Irma Pedersensgade 180D, 8000 Aarhus.

Cinco – Latinamerikansk social dining

Cinco
Foto: Cinco

Hop med på en spændende rejse til de latinamerikanske kyster, når Cinco inviterer til en madoplevelse, der emmer af intensitet, smag og varme. Cinco inspiereres af nordiske råvarer, som de forvandler til en autentisk latinamerikansk kulinarisk oplevelse.

Deres social dining menu, som består enten af 10 eller 13 serveringer, varierer efter årstid og overrasker altid med nye smagsnuancer, inspireret at det latinamerikanske køkken. Prøv for eksempel de lækre minitacos med majs, brændt figen og peberbacon!

Se Cincos menu her.

Pris: 395 kr. for 10 serveringer.
Adresse: 
Klostertorvet 9, 8000 Aarhus C.