Uanset om det er jeres første eller tiende date, er en aften på en af Aarhus’ romantiske restauranter altid et hit!
Tag hinanden i hånden og udforsk Aarhus’ mest stemningsfulde spisesteder. Fra hyggelige bistroer til charmerende vinbodegaer og kulinariske perler – her er en bred vifte af oplevelser, der vil skabe den perfekte ramme for en uforglemmelig date night! God fornøjelse.
Læs også: 4 restauranter med tapas i Aarhus
Restaurant L’estragon – Spis jer mætte i økologiske råvarer i intime omgivelser
Restaurant L’estragon ligger i det charmerende Latinerkvarter, rammerne er små og intime, men der er skruet op for hyggen på den lille franskinspirerede restaurant. Dermed er det også en af de hyggeligste romantiske restauranter i Aarhus!
L’estragon har også guld i ‘Det Økologiske Spisemærke’, hvilket vil sige at der er garanti for at 90-100% af de føde-og drikkevarer der serveres er økologiske! Der bliver gået op i bæredygtighed og dyrevelfærd her – så man kan spise sig mæt med god samvittighed.
Råvarerne bestemmer menuen gennem året, så du får nye smagsoplevelser næsten hver gang du besøger restauranten!
Adresse: Klostergade 6, 8000 Aarhus C
Læs mere: Lestragon.dk
MasVino – Vin og stearinlys, hvad mere skal der til på date night?
I en baggård, bag en anden baggård, i Klostergade ligger MasVino Vinbodega og restaurant! Hos MasVino får du lækker vin og lækre retter der nemt kan gøres delevenlige, der danner den perfekte stemning om den romantiske middag. Stemningen er afslappet og jordnær, med en rustik indretning og behagelige siddepladser!
I kan smage pimientos de padrón, tacos med østershatte, fiskemosaik med porre og blanquette og meget andet lækkert! Fra torsdag til lørdag kan kokkens menu også vælges, hvor i kan nyde 3 serveringer til 340 kr. eller 5 serveringer til 410 kroner.
Adresse: Klosterport 4b, 8000 Aarhus C
Læs mere: MasVino
Keyser Social – Prøv social dining på en af Aarhus’ romantiske restauranter
Blandt de mest romantiske restauranter i Aarhus finder vi også Keyser Social Aarhus. Her møder det asiatiske køkken nordens lækre og friske råvarer. Menuen består af serveringer på enten 10 eller 13 retter, hvor du bliver taget ud på en længere smagsrejse med afsæt i Fjernøsten og med referencer til det nordiske køkken.
Personalet gør en dyd ud af at servere mad, der er en fryd for både øjne og smagsløg, så du får muligheden for at opleve de mange forskellige nuancer, det farverige køkken har at byde på. Kunne det for eksempel friste med Keysers grøn karry med pulled chicken og aromatiske asiatiske urter serveret med broccoli, gulerod og cashewnødder. Øhhh ja! Alt maden serveres klar til at dele, men der er også mulighed for at købe separate kolde og varme retter.
Igen har vi valgt et sted med en dæmpet belysning og bløde siddepladser, da det altså bare skruer romantikken op!
Adresse: Frue Kirkeplads 4, 8000 Aarhus C
Læs mere: Keysersocial.dk
Elle Belle – Til jer der elsker skaldyr og gode drinks!
Hos Elle Belle er deres primære fokus fisk, skaldyr og grønt, men der er naturligvis noget for enhver smag. Så I vil altid kunne finde noget på menuen til vegetaren eller kødspiseren.
Deres retter er delevenlige, og de anbefaler 3-5 retter pr. person for at blive mæt. Og hvis det ikke er nok, kan man altid velkommen til at bestille mere løbende, enten på telefonen eller ved at gå et smut forbi baren.
Hvis der er for mange lækre ting at vælge i mellem, kunne i med fordel bestille deres “chefs menu”. Her får i først lidt lækre bar snacks og brød m. dyppelse, hvorefter deres kokke har udvalgt deres livretter, som de serverer af to omgange.
Der en enormt hyggelig stemning på Elle Belle, her er der også levende lys, der danner den helt rigtige romantiske stemning!
Adresse: Åboulevarden 55, 8000 Aarhus C
Læs mere: Ellebellebar.dk
Bardok – En af de romantiske restauranter med mulighed for at smage på verden!
På Bardok serveres der mad fra mange forskellige lande i og uden for den europæiske union: østeuropa, Tyrkiet og Italien! På den lille charmerende restaurant kan du vælge mellem flere forskellige snacks som baba ganoush, hjemmelavede pickles og det lækreste surdejsbrød. Til de lidt større retter kan du nyde spruttesalat, khinkali, shashlick og meget mere!
Restaurantens størrelse gør den til det perfekte sted til en mere intim date, i dæmpet belysning! Derfor er det selvfølgelig også en af vores anbefalede romantiske restauranter i Aarhus.
Adresse: Åboulevarden 51, 8000 Aarhus C
Læs mere: Bardok.dk
Mefisto Restaurant & Gårdhave – En klassiker der altid er en sikker vinder
Mefisto Restaurant & Gårdhave har efterhånden har vundet stor popularitet i latinerkvarteret! De er især kendt for deres hyggelige omgivelser og store udvalg af skaldyr og fisk.
Hvis i er til en brunch-date, har Mefisto Restaurant & Gårdhave en lækker brunch-menu bestående af blandt andet Skagensalat med håndpillede rejer, Shakshuka med spinat og æg, og ananas med flødekaramel og kokos!
Om aftenen kan i vælge mellem den lækre 3-retters menu, masser af skaldyr og a la carte-retter! Hvis det er til en større fejring (eller bare en lørdag for den sags skyld), har Mefisto også deres egen huschampagne fra Doyard-Mahé.
Adresse: Volden 20, 8000 Aarhus C
Læs mere: Mefisto.dk