Foto: Mad til Døren

Mad til Døren: Måltidskasser med nem og lækker aftensmad

Mangler du tid, overskud og inspiration til at diske op med spændende måltider hver aften? Med måltidskasser fra Mad til Døren får du leveret spændende opskrifter og de bedste råvarer lige til din hoveddør. På den måde kan du lette din hverdag og samtidig nyde lækre aftenretter. Vi har prøvet konceptet og står klar med en sikker anbefaling!

Læs også: 6 lækre steder med sushi i Aarhus

En nem og lækker løsning

Måltidskasse
Foto: Mad til Døren

Måltidskasser er de seneste år blevet en populær løsning for alle, der ønsker mere tid og overskud i hverdagen. Mad til Døren blev stiftet tilbage i 2003 med ambitionen om at levere sunde og lækre retter af de bedste råvarer til en masse familier.

I maj 2023 blev Mad til Døren en del af det aarhusianske madunivers, MIB, med kokken Martin Ib ved roret. Her sørger de engagerede medarbejdere for at finde på spændene og varierede opskrifter, samle de bedste råvarer og pakke og levere måltidskasserne. Læs mere om MIB og Mad til Døren her.

Med måltidskasser fra Mad til Døren slipper du altså både for at lave madplaner og handle ind til aftensmaden. Konceptet fungerer som et abonnement, så kasserne bliver leveret direkte til din hoveddør enten hver eller hver anden uge. Der er to faste leveringsdage – mandag og tirsdag – alt efter hvor du bor. I øjeblikket kan måltidskasserne blive leveret til hele Østjylland.

Sådan fungerer Mad til Døren

Måltidskasse
Foto: Mad til Døren

Når du vil i gang med dit abonnement hos Mad til Døren, er første step at vælge netop den størrelse måltidskasse, der passer til dig og din familie. Her er kan du vælge mellem tre forskellige størrelser:

  • Smallkassen, som ideholder fire måltider til to personer.
  • Basiskassen, som indeholder fire måltider og passer til to voksne og to børn (op til ca. 10 år).
  • XLkassen, som indeholder fire måltider til fire personer.

Når du har valgt den måltidskasse, der passer bedst, er næste step at vælge, hvor ofte kassen skal leveres. Her kan du vælge mellem at modtage kassen hver uge eller hver anden. Herefter modtager du din måltidskasse enten mandag eller tirsdag, og så er det ellers bare at gå i gang i køkkenet.

Bestilling på hjemmesiden er hurtigt og nemt. Så snart du har valgt den ønskede størrelse og andre præferencer, bliver du sendt videre til levering og betaling. Det er altså lige til at gå til.

Spændende og varierede opskrifter

aftensmad
Foto: Mad til Døren

Hos Mad til Døren bliver der sammensat nye menuer hver uge, så du undgår at tage stilling til for mange forskellige typer måltidskasser. Selvom der ikke er frit valg mellem alverdens retter, indeholder menuerne helt sikkert noget for enhver smag. Det er dog muligt at vælge, om du ønsker en fiskeret på menuen eller ej.

Menuerne er sammensat af varierede, smagfulde og sunde hverdagsretter – og så er der altid mellem 30 og 60% økologiske råvarer i kasserne.

Vi har testet smallkassen fra Mad til Døren en hel uge. Her stod menuen på burrito med kylling og lækkert fyld, wok med oksekød og æble, koteletter med kartoffelfritter og grønkålssalat og en god gammeldags brændende kærlighed. Alle retterne var spækket med gode smage og friske råvarer – og så tog alle retterne under 35 minutter at tilberede.

Nem levering og tilberedning

Mad til Døren levering
Foto: Mad til Døren

Både levering af måltidskassen og processen med at pakke ingredienserne ud og lave retterne er super nem og simpel. Vi modtog måltidskassen lige til hoveddøren tirsdag formiddag, så den var klar til ugen. Måltidskassen var fyldt med lækre og friske ingredienser. Både grøntsager og frugter var pakket i separate papirposer, mens kødet var pakket seperat med et køleelement. Det var altså ganske lige til at pakke ingredienserne ud og gå i gang med madlavningen.

Udover ingredienserne fulgte der også en udførlig opskrift med til alle retterne. Her stod der præcis, hvilke ingredienser der skulle bruges og den specifikke mængde.

Til nogle af retterne skulle man bruge et par ekstra ingredienser, som ikke medfølger i kassen. Det var dog basale hverdagsingredienser, som de fleste har derhjemme i køkkenet. Opskrifterne var altså nemme at følge, og retterne var hurtigt klar til servering.

Alt i alt var hele processen lige fra bestilling til levering og tilberedning nem og hurtig. Mad til Døren er altså et godt og nemt koncept, for alle der ønsker lidt mere tid og overskud i hverdagen uden at gå på kompromis med den sunde og varierede aftensmad.

Du kan læse mere om Mad til Døren og bestille dine måltidskasser eller en prøvekasse på deres hjemmside her.