Foto: La Cabra.

La Cabra klar med nye kaffebar og gratis smagsprøver

La Cabra åbner ny kaffebar på Hovedbanegården den 5. april med gratis smagsprøver.

I marts kunne Smag Aarhus fortælle, at La Cabra åbner en ny kaffebar på Banegårdspladsen 1 den 5. marts, men nu er der lidt mere information: Den nye La Cabra slår dørene op klokken 8, og fra klokken 15 til 17 er der gratis smagsprøver på en single farm kaffe fra Burundi.

“Vi glæder os til at åbne vores nye sted, og ambitionen er fortsat at servere en kvalitet, der gerne må overraske og pirre nysgerrigheden. Vores navn er igennem en spændende udvikling, som vores nye rammer giver gode mulighed for at demonstrere,” siger stifer af La Cabra, Esben Piper.

Relancerer bageriet
Udover den nye kaffebar relancerer La Cabra også kaffebarens bageri under navnet La Cabra Bakery, som ledes af Lasse Tronhjem. Bageriet leverer surdejsbrød og enkelte kager til åbningsdagen, ligesom det også vil være muligt at købe forskellige sæsonkaffer.

“Lasse Trondhjem og hele holdet fra vores bageri glæder sig til at få mere plads til udvikling og produktion. Ved Banegårdspladsen bliver der nu mulighed for at smage på vores mange eksperimenter, som kan købes og tages med hjem,” siger Esben Piper.

La Cabra åbner den nye kaffebar i samarbejde med køkkendesignerne fra Reform, som også vil sørge for bobler og snacks til den åbne reception klokken 15 torsdag den 5. april.