Tivoli Friheden byder på masser af lækre madboder og 50.000 glitrende julelys i december. Foto: Lloyd Revald

Kom til julemadmarked i Tivoli Friheden

Reklame Kom i julestemning i Tivoli Friheden, hvor du bydes indenfor til 50.000 glitrende julelys og madboder, der får mundvandet sat igang.

Bag Disken til jul i Tivoli Friheden

It’s the most wonderful time of the year… I Tivoli Friheden er det allerede tydeligt, så snart du nærmer dig parken på Skovbrynet 5 i Aarhus C. Her bliver du budt velkommen af 50.000 julelys og duften fra de mange madboder.

På denne tid af året er Tivoli Friheden meget mere end candyfloss og forlystelser. Her kan du gå på opdagelse i de mange boder med mad og drikke, som Aarhus Mad & Marked står bag.

Du kan også finde unikke boder, som for eksempel Nicolai Chokolade, der laver de fineste fyldte chokolader forklædt som snemænd. I Mols Bolsjers bod kan du både købe masser af poser med hjemmelavede bolsjer og julepynt, som for eksempel en helt særlig julekugle til mormor, far, svoger, eller hvem du lige mangler en julegave til. Der er rig mulighed for at finde en gave eller to i Tivoli Friheden.

Flæskestegssandwich er en ægte dansk (jule)klassiker. Foto: Lloyd Revald

Madboderne byder blandt andet på juleklassikere som boder med æbleskiver, flæskestegssandwich og brændte mandler. Du kan også få hjemmelavede churros med kanelsukker, chokoladesovs eller Nutella, eller hvad med en skål risengrød med masser af kanelsukker og smør eller en cremet portion ‘Julenat i Rom’ risotto? 

Læs også: 3 bud på jubelvækkende julemad i Aarhus

Udover juleklassikerne kan du finde retter som saftige gourmet burgere, sprøde fish’n’chips og en gourmet hotdog fra Lakeland med wienerpølse, julesennep og sønderjysk surkål.

Foto: Lloyd Revald

Du kan selvfølgelig også få lidt vådt til ganen i form af gløgg, juleøl eller du kan tage et smut forbi boden hos Mårslet Brændevin, hvor du kan få varmet kinderne.

Tivoli Friheden er et mekka for madelskere på denne tid af året, så sørg for ikke at snyde dig selv for en juletur til denne Aarhus-klassiker.

Tivoli Friheden har åbent fredag til søndag i denne og næste uge. Herefter er parken åben fra d. 16. december til og med d. 23. december og igen fra d. 27. til d. 30. december. God tur!

Foto: Lloyd Revald

Perfekt til julehygge

Se alle