Foto: Langhoff & Juul

Champagne og 4 retter: Langhoff & Juul fejrer 10-års jubilæum

Den 23., 24. og 25. juni kan du få en særlig menu hos Langhoff & Juul i anledning af restaurantens 10-års jubilæum.

Hvis du trænger til lidt ekstra forkælelse i den her uge, så er det måske Langhoff & Juul, du skal bestille bord hos.

Restauranten på Guldsmedgade 30 har nemlig en særlig menu på trapperne den 23., 24. og 25. juni i anledning af stedets 10-års jubilæum.

“Siden begyndelsen har vores manifest været at LIVET ER at mødes med dem, du holder af. Over go’ mad. I omgivelser, der får skuldrene til at sænke sig,” skriver Langhoff & Juul i en besked til Smag Aarhus.

“Livet er tid. Tid til hinanden og tid til at gøre sig umage og omkring det, vi laver. Livet er forankret i det lokale og naturens gang. Livet er personlighed og det nære, at arbejde med hjertet i uhøjtidelige rammer, der bringer smilet frem. Tak til alle for de første 10 år ❤️🍽🥂.”

Læs også: Mad, drikke og kultur: kasa kasa på Sydhavnen genåbner for sommeren

Nye kartofler, tuncarpaccio og grønne jordbær

Til jubilæumsmiddagen får du serveret champagne og snacks efterfulgt af en appetizer: nye kartofler med løg og urter.

Forretten består af tuncarpaccio med lime- og koriandermarinade, mens hovedretten er stegt rødtunge med ærte francaise og grønne jordbær.

Middagen rundes af med chokoladefondant med vaniljeis-creme.

Jubilæumsmiddagen koster 598 kroner per snude, og du bestiller bord via Langhoff & Juuls hjemmeside.

Gastronomi

Se alle