Er du vild med, når er er smæk på krydderierne og de gode smage? Så er det indiske køkken garanteret noget for dig! I Aarhus er der masser af lækre, indiske restauranter, hvor du får god smag for alle pengene. Her kan du nyde alt fra Butter Chicken til Daal og Tikka Masala – velbekomme!
Læs også: Social Dining: 8 unikke spisesteder til delte madoplevelser
Restaurant Indisk – Autencitet og smæk på smagene
Hos Restaurant Indisk bliver dine smagsløg transporteret direkte til hjertet af Delhi og krydderimarkederne i Jaipur. Her er der virkelig smæk på smagene med autenciteten i højsædet.
I restauranten og som takeaway kan du vælge mellem flere cremede karryretter. De har både butter chicken, mango chicken, chicken korma, tikka masala, panner tikka masala, tofu tikka masala, choley masala og daal. Er du vegetar, veganer eller allagener tilgodeser Restaurant Indisk også gerne dette.
Hvor: Restaurant Indisk, Nørregade 38 og Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus
Du kan læse mere om Restaurant Indisk på deres hjemmeside her.
Indian Zaika – Indisk i hjertet af Aarhus
Hos Indian Zaika på Frederiks Allé kan du sætte både smag og farve på din hverdag! Her står de klar til at sørge for den mest autentiske oplevelse uden for Indien.
I restauranten i hjertet af Aarhus er der et stort fokus på friske råvarer og ingredienser, der kan sikre dig en smagfuld oplevelse. På menuen finder du et stort udvalg af traditionelle indiske favoritter såsom butter paneer masala, dal tadka, chicken korma og tikka masala. Du kan altså roligt regne med en indisk smagsoplevelse i særklasse!
Hvor: Indian Zaika, Frederiks Allé 96, 8000 Århus C
Du kan læse mere om Indian Zaika på deres hjemmeside her.
Restaurant Zafran – Orientalsk buffet med det hele
Når du besøger Restaurant Zafran, kan du nyde mad fra det indiske køkken og mere til. Restauranten på Sønder Allé byder nemlig på en bred vifte af orientalsk mad fra både det indiske, afghanske og tyrkiske køkken.
Her har kokkene i køkkenet godt styr på, hvordan man sikrer den autentiske smag, og retterne laves naturligvis fra bunden. Menuen består af en velsmagende buffet med klassiske retter, der omfatter både forretter, hovedretter og desserter.
Hvor: Restaurant Zafran, Sønder Allé 6, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Restaurant Zafran på deres hjemmeside her.
Masala – Smage direkte fra Indien
Hos Masala kan du være sikker på, at den gode smag og kvaliteten er i top. Her står stedet professionelle indiske kok, Sonny, klar til at lave lækre, indiske retter. Med en uddannelse i indisk mad fra Nordindien i bagagen, kan han fremtylle den helt rigtige indiske smag.
På menuen finder du alle de traditionelle retter, man kan forvente på en indisk restaurant. Det er også muligt at bestille en Signature Menu til enten to, fire eller seks personer, hvor du kan smage lidt af hvert fra menuen. På den måde kommer du godt omkring i det indiske køkken.
Hvor: Masala, Randersvej 23, 8200 Aarhus N
Du kan læse mere om Masala på deres hjemmeside her.
Royal Indian – Den royale i Centrum
Når du træder ind på Royal Indian, vil du garanteret føle dig hjemme med det samme. Her spiller den hyggelige atmosfære sammen med den gode smag og sikrer en lækker oplevelse hver gang.
Menuen er nøje sammensat for at sikre noget for enhver smag – uanset om du er til milde retter, krydrede karryretter eller et velsmagende vegetarisk måltid. Her bliver der kun kokkereret med de bedste ingredienser og traditionelle tilberedningsmetoder, så du kan få en smagfuld oplevelse.
Hvor: Royal Indian, Sankt Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Royal Indian på deres hjemmeside her.
Restaurant Spicy – Traditionsrig indisk
På Sønder Allé i hjertet af Aarhus finder du Restaurant Spicy. Som navnet afslører, kan du her se frem til krydderier med et kick og smagfuld indiske retter.
Opskrifter har gået i arv i generationer hos stedets ejer og hans familie. Du kan altså roligt regne med en autentisk smagsoplevelse, når du besøger Restaurant Spicy. Her kan du nyde alt fra lunt naanbrød, tikka masala og meget andet godt fra det indiske køkken.
Hvor: Restaurant Spicy, Sønder Alle 34, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Restaurant Spicy på deres hjemmeside her.