Foto: The Diner

Gratis cheeseburgere hos The Diner

BURGER De to kommende mandage inviterer The Diner til gratis cheeseburgere i lange baner.

Der er god grund til at smutte forbi The Diner på M.P. Bruunsgade mandag den 17. og 24. oktober, hvor der er gratis cheeseburgere på menuen til de første 300 personer imellem kl. 16-17.

Restauranten ønsker at få fokus tilbage på Frederiksbjerg efter at M.P. Bruunsgade igen er åben efter vejarbejde i de første mange måneder af 2016.

“Vi håber, at alle de gæster som tidligere har haft udfordringer med at komme op igennem M. P. Bruunsgade hele foråret og først på sommeren kommer tilbage til Aarhus bedste restaurantionsområde”, siger ejer Lars Nipper.

Udover cheeseburgers kan du passende supplere op med A Basket of Goods der dækker over fire slags tilbehør i form af løgringe, chili cheese poppers, mozarella sticks og såkaldte pommes griddles for 65 kr. Sæt igang!

The Diner har eksisteret på adressen siden august 2011 og har senere udvidet med restauranter i Viby og på E45 ved Vejle.