Lagkagehuset har fået sit første veganske wienerbrød på hylderne: En rustik hindbærsnegl, som har taget over et år at udvikle.
Nu er der godt nyt til dig, der elsker wienerbrød, og som gerne vil sætte tænderne i et plantebasereret alternativ. Bagerikæden har nemlig lanceret sit første veganske wienerbrød: En rustik hindbærsnegl.
Sneglen har taget over et år at udvikle og består af blød mandelremonce, let syrlige hindbær og sprøde mandelflager.
Læs også: Nordisk patisserie på vej i Aarhus
“Når vi udvikler nyt – vegansk eller ej – er det altid smagen, der kommer først. Med vores nye veganske wienerbrød har vi nu efter 1,5 år ramt en smag og et resultat, som vi er meget stolte af – og den har allerede fået en super flot modtagelse i vores bagerbutikker,” siger Lagkagehusets innovationsbager, Thomas Steinmann, i en pressemeddelelse.
Ud over den nye hindbærsnegl kan du i Lagkagehuset få en vegansk passionssnitte, en vegansk solbærsnitte samt en vegansk sandwich.