Flere billetter er nu frigivet til ny tartelet-festival.
Nåede du heller ikke at sikre dig billet til den nye Aarhus Tartelet & Øl Festival, som løber af stablen den 26. august i Det Irske Telt under Aarhus Festuge? Fortvivl ej – arrangørerne bag har nemlig besluttet at udvide den populære festival med endnu en dag.
“Da vi solgte alle billetterne til festen den 26. august på et døgn, har vi valgt at lave en ekstra dag lørdag den 2. september,” skriver festivalen på Facebook.
Tarteletter og øl
Som på festivalens første dag får du for 149 kroner fem tarteletter, en valgfri øl samt en lodseddel, mens billetten til 129 kroner betyder tre tarteletter, en valgfri øl og en lodseddel.
Den 2. september vil du ligeledes kunne forudbestille et øltårn med 3,5 liter øl, ligesom det er muligt at købe danske og irske øl, spiritus, kaffe og vand.
Læs mere om arrangementet og billetter her.