Foto: Spiselauget

Spisested inviterer til pil-selv rejer og gin & tonic ad libitum

Restauranten ved Godsbanen inviterer fredag den 24. september til pil-selv rejer og G&T ad libitum.

Pil-selv rejer og G&T er noget nær den bedste måde, man kan starte weekenden på. Det har du nu mulighed for ved Spiselauget på Godsbanen.

Fredag den 24. september inviterer de nemlig deres gæster til et hyggeligt arrangement, hvor du kan mæske dig i pil-selv rejer og drikke alle de G&T, du har lyst til. Prisen er 350 kroner (ekskl. billetgebyr), og der er kun 50 billetter, som sælges efter først til mølle-princippet.

Læs også: Trøjborg har fået ny kaffebar

Det hele starter klokken 18.30, hvor Spiselauget disker op med velkomstbobler, saltede rodfrugtchips, oliven, grignotons og chilimayo.

I prisen er der også inkluderet rosé, husets cava og hvidvin, alkoholfri øl og vin, hjemmelavet lemonade og isvand.


Spiselauget slutter aftenen af med en klassisk trifli samt økologisk filterkaffe eller the.




Det ikk' så ringe endda ... med fisk

Se alle