Flere danskere er i øjeblikket i færd med at genopdage mange af de lidt ældre tilberedningsmetoder af mad som en del af den gourmet-bølge, der efterhånden har eksisteret i en del år. Her tænkes der bl.a. på syltning og dehydrering, og på det seneste er også sous vide metoden blevet ganske populær i de danske køkkener. Sous vide giver mulighed for at tilberede fødevarer vha. vakuum-indpakning, hvilket giver nogle glimrende tilberedningsmuligheder. Hvis du læser med i denne lille guide, kan du få et indblik i konceptet og dets fordele.
Konceptet med sous vide
Sous vide maskinen ligner på mange måder en frituregryde, selvom de to maskiner bestemt ikke ligner hinanden hvad angår tilberedning. Når man tilbereder noget sous vide, betyder det, at man vakuumpakker fødevarer i en pose for efterfølgende at tilberede dem i maskinens vandbad gennem varmecirkulation. Nogle modeller har også en integreret vakuumpakker, men hvis det ikke er tilfældet, kan den nemt tilkøbes. Vakuumpakningen er nødvendig grundet vandbadet, da indpakningen sørger for, at fødevaren bibeholder smagen. Tilberedningstiden afhænger af fødevaren. Fisk er velegnet til sous vide, da det ofte kun tager 15-20 minutter at tilberede, hvorimod svine- eller oksekød kan tage op til flere timer at lave.
Fordelene ved sous vide
Den helt åbenlyse fordel ift. sous vide skal findes i den fuldkomne temperaturkontrol, som du får ved denne tilberedningsmetode. Du skal blot indstille vandbadets temperatur til fødevarens ønskede kernetemperatur, og så giver sous vide maskinen dig det ønskede resultat med et utroligt smagfuldt slutprodukt. Visse fødevarer kan ændre tekstur i forbindelse med vakuumindpakningen, så du kan samtidig kaste dig ud i en masse eksperimenter, når du bruger sous vide maskinen i bedste masterchef stil. Sous vide maskinens mere eller mindre perfekte tilberedning kan altså sikre dig nye, professionelle og eksperimentale muligheder i dit køkken, og maskinerne kan bl.a. købes her.