Tirsdag den 5. maj kan du være med til en gratis kaffesmagning via Facebook.
Vil du lære om kaffevarianten Ruhororo fra Burundi?
Så sæt kryds i kalenderen tirsdag den 5. maj klokken 16.30. Her inviterer den aarhusianske kaffebar CleverCoffee nemlig til online kaffesmagning via Facebook Live.
“Vi har fået ny kaffe fra Burundi – den har det mundrette navn Ruhororo. Og selvom det måske ikke er let at udtale, så er den yderst let at drikke! Vores Head of Coffee går endnu en gang live på Facebook, hvor han denne gang præsenterer og smager på Ruhororo,” skriver CleverCoffee på Facebook.
Læs også: Bagel- og sandwichbutik åbner endnu et sted i Aarhus
Det er gratis at se med og stille spørgsmål, men hvis du vil drikke Ruhororo-kaffen samtidig, skal du inden smagningen købe den hjem via CleverCoffees webshop.
Du finder arrangementet på Facebook via CleverCoffees Facebookside.