Der er stor interesse for rom- og whiskyfestival i Ridehuset til maj.
Har du lyst til at smage på over 600 forskellige rom og whiskyer? Så skal du købe en billet til Rom & Whisky Festival, der finder sted den 12-13. maj i Ridehuset i Aarhus. Og du skal skynde dig, for mere end halvdelen af billetterne er allerede blevet solgt.
En række aktører fra Aarhus står bag festivalen, som byder på en verden af smagsoplevelser for både nye og erfarne entusiaster.
“Det er en unik begivenhed, der er støttet af alle importører i Danmark. Deltagerne kan smage et væld af forskellige produkter, og vi forventer, at festivalen bliver den største nogensinde i Aarhus inden for rom og whisky,” siger medarrangør Hasse Bank Johansen fra cocktailbaren St. Pauls Apothek.
Noget for enhver smag
På festivalen får alle deltagere et personligt tasting-glas og kan herefter smage sig frem mellem de mange produkter. Der skal derfor nok være noget for også din smag, uanset om du foretrækker den søde rom, den runde whisky eller begge dele.
“Alle, der værdsætter god spiritus, vil elske at besøge festivalen. Man kan blandt andet smage særlige cocktails baseret på de produkter, der præsenteres på festivalen. Det er også muligt at for en mindre betaling at prøve de mest sjældne dråber og købe flasker med hjem,” siger Hasse Bank Johansen.
Festivalen finder sted i Ridehuset i Aarhus den 12-13. maj, begge dage fra kl. 12. En billet til Rom & Whisky Festivalen koster fra 315 til 415 kroner plus gebyr.
Sponsoreret indlæg