Foto: Rom og Whisky Festival

Årets mandegave: Smag på over 400 slags rom og whisky

Giv en billet til at smage flere hundrede slags rom og whisky på festival i Ridehuset.

Hvad giver man til manden, der har alt? Et godt bud er en billet til Rom & Whisky Festival, der finder sted den 12-13. maj i Ridehuset i Aarhus. Festivalen byder på en verden af smagsoplevelser for nye og erfarne entusiaster, og billetten giver adgang til at smage over 400 forskellige rom og whiskyer. Bag festivalen står en række aktører fra Aarhus.

“Det er en unik event, der er støttet af alle importører i Danmark, og deltagerne kan smage et væld af forskellige produkter fra store og små producenter. Vi forventer, at festivalen bliver den største nogensinde i Aarhus inden for rom og whisky,” siger medejer Hasse Bank Johansen fra cocktailrestauranten St. Pauls Apothek.

st-pauls-apothek-5-lille
Foto: Montgomery / David Bering

Perfekt som julegave
På festivalen får alle deltagere et personligt tasting-glas og kan herefter smage sig frem mellem de mange produkter. En billet til festivalen er ifølge arrangørerne en oplagt gaveidé til at lægge under træet juleaften til familiens mandlige deltagere.

“Alle mænd vil elske gaven og virkeligt se frem til dette arrangement. Gaven er perfekt til din mand, far, bror, ven eller kollega. Alle, der værdsætter god spiritus vil elske denne gave, og kvinder er naturligvis også meget velkomne til festivalen,” siger Hasse Bank Johansen.

I festivalens bar serverer bartendere fra St. Pauls Apothek særlige cocktails baseret på de produkter, der præsenteres på festivalen. For en mindre betaling er det desuden muligt at prøve de mest sjældne dråber og købe flasker med hjem. Prisen for en billet er 315-415 kroner plus gebyr.

Køb billet til festivalen her 

Sponsoreret indlæg