Gå all in på kød-favoritter til en skarp efterårspris tirsdag og onsdag.
Efterårsferiens regn og rusk kalder på inde-hygge, og Restaurant Köd i Skolegade har derfor lavet en særlig menu til alle meat lovers. For kun 350 kroner kan du smage dig igennem tre skarpe efterårsretter, som serveres fra mandag den 17. til onsdag den 19. oktober.
“Vi har sammensat en tre retters menu med nogen af vores største favoritter til fordel for dig og de mennesker, du holder af,” skriver restauranten på Facebook.
Byens bedste steak
Det er en af byens mest populære restauranter, der nu byder ind til skarpe efterårspriser. I sommer kunne vi på Smag Aarhus fortælle, at brugerne på anmeldelsessitet TripAdvisor havde stemt Restaurant Köd ind som Aarhus’ bedste steakhouse.
Frem til onsdag kan du på restauranten smage dig igennem en forret med carpaccio af dansk mørbrad, Vesterhavsost, rucola og syltede løg, hvorefter du får 300 gram krogmodnet ribeye fra Uruguay med chili fries og hjemmelavet bearnaise. Som sød afslutning er der cheesecake med brombærcoulis.
Du kan vælge mellem to retter til 300 kroner eller tre retter til 350 kroner. Bestil bord her.