BURGER Murphy’s Burger Joint på Nørre Allé lancerer megaburger med tre bøffer.
Den populære Murphy´s Burger Joint, der i marts blev kåret som byens bedste burgerjoint af Smag Aarhus’ læsere, går nu all in og lancerer en burger med tre bøffer, tre gange bacon og tre gange ost. Navnet er Mr. Mega Murph, og prisen bliver på 155 kroner.
“Den nye burger må jo være en af de største i byen, og vi har store forventninger til den. Vi håber, at aarhusianerne tager godt imod den,” siger Kristján Óskarsson om det nye initiativ.
Hvis man ikke er klar på den store burger, står en almindelig hamburger i 50 kroner, mens en cheeseburger koster 55 kroner. En menu med burger, pomfritter og drikkevarer kan fås for 75 kroner.
Burgerbaren åbnede dørene for publikum i juni sidste år og blev startet af islandske Óskar Kristjánsson og hans sønner Ómar Óskarsson og Kristján Óskarsson.
Læs også: Her er byens bedste burger
Se video: 10 brilliante burgere i Aarhus
Læs også: 5 knivskarpe burgerjoints i Aarhus