The Lazy Wombat i Ceres Byen har udvidet åbningstiderne og holder nu åbent alle ugens dage.
Har du også savnet at starte ugen med en friskbagt crossaint og en god kop kaffe fra The Lazy Wombat i Ceres Byen?
Så er der gode nyheder: Kaffebaren, bageriet og spisestedet i Ceresbyen 20 har nemlig netop udvidet åbningstiderne, så du nu også kan besøge stedet om mandagen fra klokken 8 til 17.30. Det skriver The Lazy Wombat på Facebook.
Det betyder, at The Lazy Wombat nu har åbent fra klokken 8 til 17.30 hver mandag til onsdag, fra klokken 8 til 21 torsdag og fredag, fra klokken 9 til 21 om lørdagen og fra klokken 9 til 16.30 om søndagen.
Spisestedet serverer både morgenmad, frokost og fra torsdag til lørdag også aftensmad. Du kan reservere dit bord her.