I næste uge kan du komme til klimafestival på café i Mejlgade. Og du kan blandt andet få gratis vegansk brunch!
Mandag d. 21. september mellem kl. 11 og 12:30 byder Café Mellemfolk på gratis vegansk brunch og en diskussion om klimavenlig mad.
Caféen i Mejlgade holder Climate Justice Days fra den 21. til den 27. september. Her vil der være en række events, der vil sætte klimaretfærdighed på dagsordenen, og et af fokusområderne er klimavenlig mad.
Læs også: 3 grønne spisesteder i Aarhus
I løbet af festivalen vil der også være debatter, oplæg, filmaftener, tøjbyttedage og flere andre aktiviteter med fokus på klimaretfærdighed. Og der er andre events med lækker mad, så skynd dig at tjekke programmet ud på Facebook.
Café Mellemfolk er flyttet fra Vestergade til Mejlgade 53.