Kjær & Sommerfeldt udvider både med nye lokaler og nyt vinhus

Hele butikken bugner af vin. Flaskerne står overalt i den store kælder. Lige så snart, man kommer ind i butikken, bliver man budt varmt velkommen af butikschefen Jes Øvlisens kompetente personale.
Butikken, der ligger på Skovvejen ned mod Aarhus havn og lige overfor Netto, er for alle.

”Alle er velkomne herinde,” siger Jakob Stork, der er vinkonsulent i butikken, smilende.
Der er vine til alle og i alle prisklasser. Man kan desuden ofte prøvesmage de vine, der er på kampagne i butikken.

Foto: Kjær & Sommerfeldt – et lille udsnit af flaskerne i butikken

Større lokaler

I bunden af butikken står et langt plankebord. Her bliver der holdt smagninger hver torsdag og fredag. Det er dette plankebord, der skal erstattes af de mange nye kvadratmeter.

Butikken får efter sommerferien dobbelt så meget plads, når de udvider. I de nye lokaler skal der afholdes endnu flere smagninger og events.

Kjær og Sommerfeldt har over 1200 forskellige vine til enhver smag og pris. Prislejet i butikken starter ved 59 kroner og går hele vejen op til 11.000 kroner.

Læs også: Nyt streetfood-marked åbner et kvarters cykeltur fra Aarhus midtby

Foto: Kjær & Sommerfeldt – opstilling til vinsmagning

Smagninger

Det er også muligt at komme til private smagninger, hvis bare man er otte personer. Så hvis du og dine venner gerne vil have en smagning en anden dag end torsdag eller fredag, er det også en mulighed.

Kjær & Sommerfeldt tilbyder også erhvervssmagninger, og hvem vil ikke gerne dele en god flaske vin med sine yndlingskollegaer?
Vil du holde en anderledes fødselsdag eller gøre noget særligt ud af et arrangement, er det også muligt at gøre hos Kjær & Sommerfeldt.

Hvis man gerne vil holde festlighederne i hjemmet eller i firmaets trygge rammer, er det også muligt at få personalet ud til jer.

Man kan altid kigge på deres hjemmeside for at se, hvilke smagninger, der er planlagt de næste par måneder. Du kan finde deres smagninger her.

I forbindelse med åbningen af deres nye lokaler har Kjær & Sommerfeldt lavet et Aarhus tilbud, hvor man kan få ti procent rabat på alle smagningerne i Aarhus. Følg linket her, og gør brug af tilbuddet.

Foto: Kjær & Sommerfeldt vine fra Raul Peréz

Nyt vinhus

På nogle af de mange vinkasser, der står i butikken, står navnet Raul Peréz, som er navnet på det nye vinhus, Kjær & Sommerfeldt netop er begyndt at forhandle. De er nu de eneste i Danmark, der har import på dette vinhus.

Raul Perez er flere gange blevet kåret som verdens bedste vinmager, og når man nævner hans navn i vinverdenen, afføder det den dybeste respekt. Han laver nogle mere elegante og læskende vine, end man normalt forbinder med spanske vine.

Raul Perez laver en stor del af sine vine på druen Mencia. Mange forbinder spansk vin med kraftig vin, men Raul Perez har med brug af Mencia druen formået at lave vine, der både er lette, læskende og prægede af rød frugt på Bourgogne niveau, bare til en meget bedre pris.

Hvis man vil prøve nogle af Spaniens bedste og mest eftertragtede vine i et fornuftigt prisleje, skal man helt sikkert prøve Raul Perez.