5 steder i Aarhus, hvor du kan få en go’ kop kaffe

Er din dag ikke fuldendt uden kaffe? Så er det heldigt, at udvalget er bredt, når det kommer til hvor du kan få en god kop kaffe i Aarhus!

Uanset om du er kaffeentusiast eller bare ikke kan stå for en god kop kaffe, har vi her noget for enhver smag. Læs med og find dit nye yndlingssted!

Læs også: 11 restauranter du skal prøve i latinerkvarteret

Stiller’s Coffee – En aarhusiansk favorit

kaffe i aarhus Stillers
Foto: Stiller’s Coffee

Det er ikke til at se det, hvis du ikke lige ved det: I en baggård på Klostergade finder du én af de mest anerkendte kaffebarer i byen. Stiller’s Coffee har siden 2012 haft som fokus at brygge den rigtig gode kop kaffe til aarhusianerne!

Manden bag, Søren Stiller, rister selv bønnerne og er med til at udvikle nye varianter rundt om i verden. En kop kaffe på Klostergade 32 E bliver altid efterfulgt af en historie om bønnen og den specifikke teknik, din udvalgte kaffe er brygget efter. Sådan!

Søren Stiller selv har blandt andet vundet guld ved det danske barista-mesterskab fem gange, guld ved Danmarksmesterskabet i Latte Art to gange og guld ved Danish Brewers Cup.

Adresse: Klostergade 32 E, 8000 Aarhus
Læs mere: 
stillerscoffee.dk

La Cabra – Ærlig kaffe og godt bagværk

kaffe i aarhus - La Cabra
Foto: La Cabra

La Cabra – som betyder ”ged” på spansk – har siden 2013 gjort det til sin mission at opbygge et sted med et ærligt og dedikeret forhold til den mørke drik. Den kaffe, du får serveret hos La Cabra, er ristet af teamet bag og bliver bedømt to gange ugentligt med fokus på, hvordan sort og efterbehandling påvirker smagen. Stærkt!

Til kaffen anbefaler vi en (eller flere) af de mange gode sager, La Cabras eget bageri byder på: kardemommesnurrer, croissanter og surdejsbrød, for blot at nævne få eksempler. Bonusinfo: Du kan også besøge La Cabra i udlandet. Kaffebaren har nemlig åbnet kaffebarer i både New York og Bangkok.

Adresse: Graven 20, 8000 Aarhus C
Læs mere: På lacabra.dk

Bill’s Coffee – En lokal kop kaffe i Aarhus

Bill's - kaffe i Aarhus
Foto: Bill’s Coffee

Lækker kaffe, nybagte croissanter og hyggelig stemning. Den lille Bill’s Coffee på Vestergade emmer af lokal kaffebar. Du skal da også være mere end heldig, hvis der er en ledig bænk foran nummer 58, når solen skinner. Her ynder aarhusianere nemlig at indtage deres to stay- eller to go-kaffe uanset årstid.

Er både bænke, kaffebaren og den fine gårdhave fyldt – eller skal du have din kaffe hurtigt med på vejen – kan du købe din favoritdrik gennem det åbne vindue ud mod gaden. Det er da smart! Kaffebønnerne er fra det lokale mikroristeri Sydhavnskaffe, som hver eneste uge tester kaffens udvikling af smagsnoter i forhold til ristegrad. På den måde er det den bedst mulige bønne, der er brugt i din Bill’s Coffee-kop. Ja tak!

Adresse: Vestergade 58, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres Facebook Bill’s Coffee

Maries – På besøg hos en god ven

Maries

På Nørre Allé 78 finder du Maries – en varm og indbydende kaffebar, skabt af den 24-årige ejer Marie Trinderup. Inspireret af hendes eget liv og hjem er kaffebaren indrettet som en hyggelig stue, hvor gæster kan slappe af og nye musik fra Marias personlige pladesamling.

På menukortet finder du blandt andet kaffe, lavet af Maries eget kaffeblend fra Europakaffe, samt lækkert bagværk fra Bertas (både en god BMO og fastelavnsbolle, selvfølgelig). Maries lægger vægt på at skabe et fælleskab blandt gæsterne og vil i fremtiden afholde flere arrangementer og intimkoncerter.

Adresse: Nørre Allé 78, 8000 Aarhus
Læs mere: På Maries Instagram @marie_trinderup eller på yoursafeplacemaries.dk

Coffee Collective – Nyeste bud på kaffe i Aarhus

Foto: Coffee Collective

Coffee Collective blev grundlagt i 2007 og har siden åbnet kaffebar på Guldsmedgade i Aarhus. Ejerne har adskillige præmier med sig, blandt andet guld i Barista Verdensmesterskabet og VM i kaffesmagning!

En af kerneværdierne er at være gennemsigtige i deres arbejde, hvilket også er derfor de selv rister deres kaffebønner. Kaffen er ristet lyst, for at vise deres naturlige smag bedst muligt – og det resulterer altså i en af de lækreste kopper kaffe i Aarhus!

Adresse: Guldsmedgade 13, 8000 Aarhus
Læs mere: coffeecollective.dk