Foto: Kähler Villa Dining

Kähler Villa Dining inviterer på julehygge

RESTAURANT Den prisvindende restaurant Kähler Villa Dining inviterer til tre julesøndage med julehygge, kreativitet og gourmetfrokost.

Af Mikkel T. Krogh

Op til julen inviterer konceptrestauranten Kähler Villa Dining i Risskov aarhusianerne indenfor til kreative julesøndage med inspiration og gourmetfrokost.

Det sker den 29. november, 6. december og 13. december, hvor restaurantens patriciervilla på Grenåvej forvandles til et kreativt DIY-univers. I løbet af dage kan gæsterne blandt andet høre om årets tendenser inden for julepynt, blomster og naturmaterialer fra restaurantchef Liselotte Møller, der er uddannet blomsterdekoratør.

”Man er meget velkommen til at medbringe sit eget yndlingsjulepynt, hvis man ønsker at få inspiration til, hvordan det kan bruges på en ny og anderledes måde,” siger Liselotte Møller i en pressemeddelelse.

Dagen starter med en to-retters frokostmenu, og eftermiddagen afsluttes med varm gløgg og hjemmelavede æbleskiver. Arrangementet varer fra kl. 13-17 og koster inklusive materialer 599 kroner pr. person. Køb billet her.

Læs artikel: Restaurant Domestic åbner i Mejlgade
Læs artikel: Ny toprestaurant med asiatisk tvist
Læs artikel: Ny italiener ved banegården