Foto: Café Kaffegal

Heldigvis: Aarhusiansk café overlever

CAFÉ Aarhusiansk café overlever trussel om lukning.

En ny bekendtgørelse fra Beskæftigelsesministeriet har betydet, at der de seneste måneder har hængt en trussel om lukning over den socialøkonomiske Café Kaffegal i Nørre Allé. Men nu er caféen reddet, og det vækker stor glæde på caféen, der så sent som i november 2015 blev kåret som Byens Bedste Café på webportalen AOA.

“Det er en kæmpe, kæmpe sejr. Vi kan kun være glade, og der er allerede megahøj stemning i personalegruppen,” siger leder af Café Kaffegal Brian Sørensen til TV2 Østjylland

Konkret er dispensationen til et såkaldt ’rimelighedskrav’ blevet forlænget i tre år med henblik på en permanent ordning, hvilket i praksis betyder, at Café Kaffegal slipper for at skulle fyre de psykisk sårbare medarbejdere, som cafeen primært drives af.