5 gårdbutikker nær Aarhus: Køb økologi og lokale delikatesser 

Omkring Aarhus ligger flere hyggelige gårdbutikker, der bugner af lokale råvarer og andre kvalitetsprodukter. Her får du fem bud på gårdbutikker, du kan lægge vejen forbi.

Læs også: Lækre stande på Ingerslevs Marked!

Rishøjgård Farmshop – En af de børnevenlige gårdbutikker med dyreliv

Rishøjgård - gårdbutikker
Foto: Rishøjgård Farmshop

Rishøjgård Farmshop ligger lidt nord for Aarhus. Her finder du først og fremmest et stort udvalg af årstidens økologiske frugt og grøntsager, og fra april er det muligt at købe blomster og krydderurter fra danske gartnerier.

Der er med garanti noget for enhver smag hos Rishøjgård, for hylderne er fyldt med blandt andet helsekostprodukter, genbrugsfund, kurve fra Madagaskar, dyrefoder og miljøvenlige rengøringsmidler.

Psst: Tag gerne børnene med til Rishøjgård, så de kan hilse på grisene, kaninerne og to fritgående påfugle.

Adresse: Mejlbyvej 136, 8250 Egå

Gartnergården Aarhus – Økologi, dyreliv og delikatesser

Gartnergården - gårdbutikker
Foto: Gartnergården Aarhus

Hos Gartnergården Århus kan frugt og grønt købes i løssalg, så du ikke kommer hjem med mere end det, du skal bruge. Du kan også besøge gårdbutikkens kolonialafdelingen, hvor du kan gå på opdagelse i de mange forskellige kvalitetsprodukter blandt andet inden for kaffe, olie, snacks og pasta.

Hvis du vil have lækkerier med hjem eller bare bliver lækkersulten, kan du tage et smut forbi gårdbutikkens café, bageri eller mosteri, hvor du blandt andet kan få ost, kødpålæg, sandwich, kage og forskellige hjemmepressede juicer.

Du kan også hilse på gårdens dyr, som både tæller skotsk højlandskvæg, kaniner og høns.

Adresse: Skovlundvej 15, 8541 Skødstrup

Gothenborg – Gå på opdagelse i økologiske fødevarer og håndværk

Gothenborg - gårdbutikker
Foto: Gothenborg

Lidt syd fra Silkeborg finder du Gothenborg, der er en økologisk gårdbutik og en købmand med næring til både krop og sjæl. Også her hos Gothenborgs Gårdbutik kan du købe stykvis, så du kun køber de mængder, du skal bruge. Dermed risikerer du ikke at skulle smide en masse væk.

I Gothenborgs Gårdbutik kan du finde alt fra frisk økologisk frugt og grønt i sæson, mel, korn, gryn, krydderier, the, kaffe samt meget mere på vægt, økologiske vine, unikke gaveideer og deres eget økologiske fjerkræ. Hver onsdag og fredag kan man bestille og hente friskbagt rugbrød og andet bagværk i gårdbutikken.

Adresse: Gothenborgvej 3, 8653 Them

Kalø Økologisk Gårdbutik – Lokal økologi fra en af de hyggelige gårdbutikker nær Aarhus

Kalø
Foto: Kalø Økologisk Gårdbutik

Kalø Økologisk Gårdbutik ligger ved Kalø Økologiske Landbrugsskole. I butikken kan du finde alle de bedste og mest friske grøntsager fra området. Butikken er et samarbejde mellem en masse forskellige landbrug i området, så grøntsagerne kommer friske fra landbrugene i lokalområdet.

Alt i gårdbutikken er økologisk, og hvis du har tid og lyst kan du smutte forbi landbrugsskolen, der er den eneste økologiske landbrugsskole i Danmark.

Adresse: Molsvej 38, 8410 Rønde

Peterslyst Gårdbutik – Friske grøntsager direkte fra marken

peterslyst
Foto: Peterslyst Gårdbutik

Peterlyst Gårdbutik åbnede med tanken om, at de gerne ville være med til at øge udbuddet af lokale grøntsager. Det er vigtigt for dem, at de kan levere så friske varer som muligt direkte fra marken og uden mellemforhandlere.

Gårdbutikken tilbyder en variation af årstidernes grøntsager f.eks. kartofler, gulerødder, ærter, jordbær og græskar!

Adresse: Hovvejen 9, 8361 Hasselager