Foto: Burger Boom

Burger Boom: Gratis cheeseburgere i den nye butik

Få fingrene i en gratis cheeseburger fra Burger Boom på åbningsdagen torsdag den 23. marts i den nye butik på Frederiksgade.

Burger Boom er klar til at sprede glæde blandt Aarhus’ burgerelskere med åbningen af deres nyeste restaurant i hjertet af byen. For at fejre begivenheden vil Burger Boom traditionen tro dele 1000 gratis cheeseburgere ud til de første fremmødte på åbningsdagen torsdag den 23 marts.

Den nye Burger Boom restaurant åbner på Frederiksgade 12. Her vil personalet være klar til at byde gæsterne velkommen klokken 11.00. Men hvis du vil være en af de heldige, der skal sætte tænderne i en af de 1000 gratis cheeseburger, skal du komme tidligt, da det er “først til mølle princippet”.

Læs også: Café Ziggy: 50% på vælg-selv-morgenmad resten af marts

Menukortet der får mundvandet til at løbe

Udover det begrænsede antal burgere, er der natuligvis også kun beregnet én cheeseburger per mand. Er din sult ikke stillet efter en enkelt cheeseburger, så har burgerkæden heldigvis et menukort fyldt med lækre sager. Se hele menuen her.

Hvad siger du for eksempel til en saftig spicy chicken cheeseburger med chili cheese tops, jalapeños, rødløg og økologiske hjemmelavede syltede agurker samt husets dressing. MUMS. Alle burgere kan købes som menu, hvor der følger fritter og sodavand med i prisen.

Er du blot ude efter en lille ekstra snack, så kan du supplere din burger med side fire stykker sprøde southern fried pankopaneret kyllingebryst. Saftige indeni og lækre og sprøde udenpå.

Vi ønsker Burger Boom tillykke med deres nye restaurant og glæder os til at se Frederiksgade fyldt med burgerglade mennesker, der står i kø for at få fingrene i en gratis cheeseburger og byde den nye butik velkommen i bybilledet.

Udover den nye butik på Frederiksgade 12 er Burger Boom også at finde i Aarhus på Vesterbrogade 4, Østergade 14 og Tordenskoldsgade 19.

Blærede burgere

Se alle