Foto: Byens Bagel

Hvor finder du den bedste sandwich i Aarhus? Vi guider dig her!

Glem alt om tørt toastbrød med slatten salat og kedelig ost. Her får du seks steder i Aarhus, der serverer en formidabel sandwich.

Læs også: Smag på Trøjborg: Her er 7 gode spisesteder

Den vietnamesiske sandwich: Báhn Mì Bandits

sandwich
Foto: Bahn Mi Bandits

Skal din sandwich have et eksotisk touch, er take away-restauranten Bánh Mì Bandits et oplagt valg. Her kan du nemlig bestille en vietnamesisk bánh mì, som er en baguette med agurk, do chua, koriander, frisk chili, soya, ingefærcreme, sesammayonnaise samt enten bbq-svin, citrongræs-kylling eller avokado. Ja tak!

Er sulten ekstra stor, kan du eventuelt supplere din bánh mì med en eller flere af stedets snacks som crispy lime wings eller sweet potato fries – og glem ikke Bánh Mì Bandits’ egen hjemmelavede lemonade eller iskaffe til.

Bonusinfo: Bánh Mì Bandits er også at finde på Aarhus Street Food ved Rutebilstationen.  Skulle du være på disse kanter, kan du også her – selvfølgelig – få serveret en bánh mì.

Hvor: Bánh Mì Bandits – Nørregade 34, 8000 Aarhus C
Prisniveau: Fra 75 kr.
Hjemmeside: Bánh Mì Bandits

Il Mercatino: Den italienske sandwich 

sandwich
Foto: Il Mercantino

I mere end 20 år har aarhusianerne kunne nyde italienske specialiteter og retter hos den hyggelige Il Mercatino på Mejlgade. Udover skønne delikatesser som blandt andet pesto, oliventapenade, soltørrede tomater samt italienske pølser og oste byder den lille butik også på retter, der kan spises her og nu, blandt andet sandwich med inspiration fra Støvlelandet.

Du kan vælge mellem syv varianter i focaccia- eller ciabattabrød: Bestil for eksempel en klassisk vitello tonnato-sandwich med kalvefilet, tuncreme og tomat, prøv den vegetariske variant med mozzarella, tomat, rucola og pesto, eller nyd en klassisk kylling/bacon-sandwich a la Italien med peberfrugtcreme og rucola. Delizioso!

Il Mercatinos sandwich kan fås alle ugens dage til frokost fra kl. 10 til 17, og søndag kl. 11 til 16. Psst: Il Mercatino serverer også italienske pizzaer, pastaretter samt tiramisu, is og kaffe.

Hvor: Il Mercatino – Mejlgade 18, 8000 Aarhus C
Prisniveau: 
65 kr. for alle slags
Hjemmeside: Il Mercatino

Sunshine Sandwichbar: Den for enhver smag

sandwich
Foto: Sunshine Sandwich

Hos Sunshine Sandwichbar har de et kæmpe udvalg af lækre, klassiske sandwiches. Der er intet mindre end 17 forskellige muligheder, og prisen for en sandwich varierer fra 60 til 70 kroner.

Sunshine Sandwiches er efterhånden en erfaren sandwichbar med over 10 års erfaring fra Nørregade. De har åbent alle syv dage om ugen og serverer også friskpresset juice, kebab, burritos, salat og burger. Skynd dig afsted og prøv en sandwich og en friskpresset juice.

Hvor: Sunshine Sandwichbar – Nørregade 22, 8000 Aarhus C
Prisniveau: 
60-70 kr.
Hjemmeside: Sunshine Sandwichbar 

Byens Bagel: Den runde sandwich

sandwich
Foto: Byens Bagel

Hvis du er til bagels, skal du helt sikkert tage et smut forbi Byens Bagel. De har ni forskellige slags bagels, men der er også mulighed for at bygge din egen bagel. Alle bagels er friskbagte, og prisen starter ved 75 kr.

Hvis du også vil have noget at drikke, kan du for 125 kroner også købe en menu, hvor du enten kan vælge en stor juice eller shake sammen med din bagel. Byens Bagel tilbyder også bowls og cheesecake. Hvis du har en sød tand, er det værd at prøve deres Oreo eller lemon cheesecake til bare 35 kroner.

Hvor: Byens Bagel – Skt. Pauls Kirkeplads 7 & Nørregade 30, 8000 Aarhus C
Prisniveau: 
Fra 75 kr.
Hjemmeside: Byens Bagel

Café Fika: Den i surdejsbrød

Er du fan af surdejsbrød, så skal du helt sikkert have fingrene i en sandwich fra Café Fika. Her laves alle sandwiches nemlig i hjemmebagt surdejsbrød. Du kan vælge mellem fire forskellige slags. En med lakse-æble salat, en med BBQ selleri, en med kylling og en med bagte rødbeder. Mums!

Hos Fika kan du også få en juice eller smoothie med, hvis du skulle have lyst til det. Og vidste du, at minimum 90% af alle ingredienserne er økologiske? Det gælder altså både, når du køber en lækker sandwich og en juice eller smoothie.

Hvor: Café Fika – Jægergårdsgade 47 & Nørregade 28, 8000 Aarhus C
Prisniveau: 
69 kr.
Hjemmeside: Café Fika