Drøm dig til Italien med en dampende tallerken frisklavet pasta, perfekt til en kølig efterårsdag. Aarhus gemmer på små, hyggelige steder, hvor du kan nyde autentiske italienske retter, lavet med gode råvarer. Her bringes smagen af støvlelandet til dig, så du kan varme dig på italienske smagsoplevelser i hjertet af Aarhus.
Læs også: Spis italiensk i Aarhus: 5 bud på gode restauranter
Osteria 98 – Det populære valg på Nørre Allé
Osteria 98 er et charmerende italiensk spisested, der tilbyder autentiske pastaretter til cirka 100 kr. Menukortet er begrænset, men fokus er på høj kvalitet med friske grøntsager og urter fra lokalområdet.
Restauranten er populær og tager ikke imod bordreservationer, det kan anbefales at komme uden for de travle spisetider fra 18.00-19.00. Med sin afslappede atmosfære og gode mad er Osteria 98 et ideelt valg for en smag af Italien!
Adresse: Nørre Allé 98, 8000 Aarhus C
Læs mere: På Osteria98.dk
Restaurant Nero – Skolegades svar på Italien
Ved Restaurant Nero er du sikker på at få skønne pastaretter lavet af gode råvarer. Du kan du få alt ligefra de klassiske pastaretter til mere eksperimenterende retter med saftige tigerrejer, der er sauteret i hvidvin og toppet med en forfriskende citroncreme.
Du kan også finde italienske vine på kortet, og der er helt sikkert en vin, der passer til lige præcis den ret, du vil have. Restauranten tilbyder også italienske desserter som tiramisu og panna cotta.
Adresse: Skolegade 5, 8000 Aarhus C
Læs mere: På Restaurantnero.dk
Luna Rossa – Ægte italiensk pasta i hjertet af Aarhus
Hos Luna Rossa er pastaen i fokus, med en menu fuld af autentiske, smagfulde retter. De serverer klassikere som Linguini con pollo e gamberoni – bred linguini med kylling, tigerrejer, hvidløg og tomatsauce, som får et ekstra pift af friskhakket persille og chili.
Prøv også Tagliolini alle vongole, en elegant kombination af tagliolini og venusmuslinger i en hvidvinssauce med tomater og chili, eller den traditionelle Ravioli al pesto fyldt med ricotta og spinat i pestoflødesauce.
Luna Rossa tilbyder noget for enhver smag – mange retter kan også tilpasses vegetarisk, så alle kan opleve den italienske stemning.
Adresse: Fredensgade 22, 8000 Aarhus C
Læs mere: På Luna-rossa.dk
Delicatezze Pasta Fresca – Håndlavet pasta på Aarhus Street Food
Hvis du skal have lækker håndlavet pasta, skal du helt sikkert besøge Marcella Ranalletta på Aarhus Central Food Market. Madboden Delicatezze Pasta Fresca byder på traditionelle pastaretter inspireret af familieopskrifter.
Du kan få alt fra makaroni og ost til deres klassiske Pasta Bolognese. Prisklassen er mellem 60-90 kroner, og så er du sikret et kvalitetsmåltid til en god pris.
Adresse: Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C
Læs mere: På aarhusstreetfood.dk
Lupo – Håndlavet pasta og lækre råvarer
Med den skønne placering midt på Frue Kirkeplads, kan man på de smukke sommeraftener sidde og nyde stemningen på pladsen, mens man spiser en lækker pastaret. Man kan drømme sig til det italienske med de cremede pastaretter, der smager himmelsk.
Prøv for eksempel en bigoli ala vongole blåmuslinger med hvidløg og persille til 145 kr. Det er lækkert! Hvis I skal fortsætte jeres aften med lækker italiensk stemning, er det nærliggende at gå ind til deres nabo Pinot butik og Vinbar og slutte aftenen af med et lækkert glas vin.
Adresse: Frue Kirkeplads 1, 8000 Aarhus
Læs mere: På Madklubben.dk
Halibut Bistro – Ny pastabar på Aarhus ø med billige og lækre retter
Halibut Bistro på Aarhus Ø har for nylig skiftet kurs og er nu en pastabar med fokus på velsmagende, budgetvenlige pastaretter. Med denne nye retning serverer de en række lækre retter som Tortellini prosciutto med smørsovs og Pomodoro Parppardelle pasta med tomat og burrata.
Deres pastaretter er både kreative og prismæssigt overkommelige, så du kan nyde et kvalitetsmåltid uden at sprænge budgettet. Som prikken over i’et kan du tilføje en billig Aperol Spritz til måltidet og skabe en italiensk stemning midt i Aarhus.
Adresse: Bernhardt Jensens Boulevard 125, 8000 Aarhus c
Læs mere: På Halibutbistro.dk