Foto: Pixabay.

Den ultimative guide: Her kan du få takeaway-menuer til nytår 2017

Gider du ikke lave mad nytårsaften? Vi giver dig et overblik over de mere end 20 steder i Aarhus, der kan lave maden for dig.

Basso
Basso, Skolegade 21, 8000 Aarhus C.

Hos Basso i Skolegade er nordiske råvarer og social dinning prioriteret højt. I år tilbyder restauranten en takeaway-nytårsmenu bestående af tre retter, som også kan fås i en vegetarudgave:

Menuen består af:
– Cremet bisque på jomfruhummer med smørpocheret nytårsfisk, grøntsager fra Lammefjorden, crumble på rug samt urteolie med kaffir.
– Langtidstilberedt okse fra Uruguay med rosmarin & havsalt, kartoffelgratin med hvidløg & urter, kraftig sauce på svampe & okse, variation af syltede bær, grillede borretane løg i balsamico samt blød gulerodspuré.
– Kraftigt fransk chokoladekage med luftig polynesisk vaniljecreme, hvidt chokoladerør, kagecrumble med farin samt syrlig hindbærkompot.

Pris per kuvert er 299 kroner. Du kan derudover tilkøbe tillægspakken NytårPlus for 98 kroner ekstra per kuvert. Den indeholder kuvertbrød, nytårsblinis som snack, kransekage samt natmad i form af en oste- og pølseanretning .

Menuen kan bestilles her.

(Samme menu kan købes hos KöD)

Brormands Madstue
Brormands Madstue, Randersvej 19, 8200 Aarhus N. 

Brormands Madstue byder på hverdagsmad med udgangspunkt i det klassiske køkken. Konceptet er simpel og smagfuld mad, fremstillet af årstidens råvarer.  De to brødre, som ejer restauranten byder igen i år på nytårsmenu ud af huset.

Menuen består af:
– Varmrøget laks, æblesalat, og fennikel.
– Kalvemørbrad, syltede svampe, skysauce og kartoffeltærte.
– Appelsinfromage, hvid chokolade og hasselnødder.

Prisen per kuvert er 299 kroner og menuen kan bestilles her.

Brødrene Koch
Brødrene Koch, Pakkerivej 2, 8000 Aarhus C

De sønderjyske brødre Michael og Lasse Koch på Aarhus Havn står bag restauranterne Koch, Det Glade Vanvid, Frøken Koch og Pomodoro – og de er klar på at gøre din nytårsaften så let som mulig med en lækker menu, som du selv henter på Aarhus Havn. Du kan læse mere om menuen fra Brødrene Koch her.

Menuen består af:
– Små snacks som vaffel med gedeost og sorte oliven, lune rosmarin-flæskesvær, løgtærte med sherryeddike, røgede mandler og tomat-”pizza”.
– Cannelloni med røget laks & torsk, safran, hummer-vinaigrette, syltede æbler, estragoncreme, vagtelæg og sprøde puffede hvedeperler.
– Ristet kammusling, ”Kong Gambas”, jordskokkepuré, vaniljepikant asiatisk sauce i granatæbler, chili og nødder.
– Dansk kalvemørbrad, trøffelsauce, cremede svampe, butterdej, tranebær, rødbede, gammel balsamico og grillet peberfrugt.
– Chokolade, hindbær, passionsfrugt-coulis, mørk rom, saltet karamel og ananas.

Pris per kuvert er 500 kroner, og menuen kan bestilles her.

Der kan tilkøbes vin, natmad og aftensmad til dagen derpå.

Foodfein
Foodfein, Sønder Allé 6, 8000 Aarhus C

Gourmetbageren Foodfein kan ikke kun bage lækkert stenovnsbrød. Du kan også gøre nytårsfesten nemmere ved at bestille spisestedets takeaway-menu.

Menuen består af:
– Urtemarineret torsk med kraftig grøn bouillabaisse og krydderurter samt salte rugbrødschips.
– Krogmodnet okse med langtidsbagte økologiske vinterrødder med masser af krydderurter, stegte marinerede svampe, timian pommes anne og cognacsauce.
– 3 slags ost: Thise Ravost, modnet comté samt Brie de Meaux. Hertil syltede figner, tomatmarmelade og appelsinmarmelade.
– Kraftig Sachertorte med bærcoulis og hjemmelavet vanilleis.

Pris per kuvert for tre retter er 349 kroner, mens fire retter koster 385 kroner. Se mere om menuen her.

Der kan tilkøbes Petit Four: Hjemmelavet fed chokoladebrownie, kransekage samt lemon polenta med brændt marengs.

Fru Møllers Mølleri
Fru Møllers Mølleri, Bjergagervej 35, 8300 Odder

Flere gange er Fru Møllers Mølleri ved Odder kåret som en af favoritrestauranterne omkring Aarhus. Selvom det kan virke som langt ude på landet at hente sin nytårsmenu, er Fru Møllers 3-retters menu værd at køre efter.

Menuen består af:
– Torsk og hummersauce med blomkålscreme med safran og mandler, vintersalat med krydderurter, kerner og hampefrø krydret med Vandovan.
– Rosastegt ryg af dansk kødkvæg, høbagte Samsø-rødder, selleripuré, sherrysyltede løg og rødvinssauce smagt til med trøffel og små kartofler med tørrede svampe og timian.
– Chokoladetærte ”Gran Cru” med ristede saltede penuts, karamelsauce med tahiti vanilje og farin, Karensminde pærer pochert i blodappelsin og havtorn, knust mocca shortbread og iscreme med sultaner syltet i cubansk rom.

Pris per kuvert er 350 kroner, mens du kan få ”Hele pakken” bestående af snacks, tre-retters menu, oste og natmad for 500 kroner per kuvert. Bestil menuen her.

Der kan tilkøbes vinmenu.

Gastromé
Gastromé, Rosensgade 28, 8000 Aarhus C.

På årets sidste aften kan du hos Gastromé få en menu ud af huset bestående af tre udvalgte snacks og fire retter. Der bliver kun lavet 100 menuer, så det gælder om at være hurtig.

Menuen består af:
– Snacks: Tapioka kiks med karl johan, røget kammusling med soya emulsion og tatar af okse med sprød kartoffel.
– Forret: Seared tun med æbler i teksture og kulbrød.
– Mellemret: Jomfruhummer med blomkål og sauce mousseline.
– Hovedret: Krogmodnet oksemørbrad med beder, syltet svampe, kartoffelbrud og en kogt kalveglace.
– Dessert: 70% chokolade med “pære belle helene” og guld.

Prisen er 598 kroner og menune kan købes her.

Der kan tilkøbes vine.

Gastro & Vino
Gastro & Vino, Klostergade 68, 8000 Aarhus C
Ønsker du nytårsklassikere på en ny måde uden af bryde traditionerne, så tjek lige nytårsmenuen ud fra Gastro & Vino, hvor økologi og bæredygtighed i år er den røde tråd. Som en bonus er der en flaske økologiske bobler med, når du afhenter din nytårsmenu. Det bliver lavet et begrænset antal kuverter, så du skal nok ikke trække den for længe, hvis du vil sætte tænderne i:

– Gravad kalveinderlår med puré af mango og urter på sprød rug.
– Hvidvinsdampet vesterhavstorsk med puré.
– Rosmaringrillet velhængt oksefilet med svampesauce.
– Chokoladekage med et strejf af appelsin og Masalacreme.

Pris per kuvert er 500 kroner. Du kan bestille menuen her.

Globen Flakket
Globen Flakket, Åboulevarden 18, 8000 Aarhus C.

Globen Flakket ved Åen tilbyder fire serveringer til årets sidste fest, så du kan koncentrere dig om alle andre forberedelser til nytårsaften.

Menuen består af:
– Rodfrugtchips af rødbede, gulerod & pastinak, soyaristede mandler og sprøde skaller med røget andebryst, råsyltet æbler & rødbedepuré.
– Cremet hummerbisque, torskesouffle, sprøde spinatvafler.
– Medaljon af oksemørbrad, variation af selleri (puré-saltbagte-syltede), saute af svampe, tomatiseret pommes anna med manchego og rødvinssauce.
– Hvid & mørk chokolademousse med Baileys, saltkaramel og vanilje- & citron mazarinkage.

Pris per person er 339 kroner. Du kan bestille menuen her.

Grappa
Grappa, Åboulevarden 60, 8000 Aarhus C

Også de skarpe italienere hos Grappa ved åen er klar med en fireretters nytårsmenu, der kan få jer let og lækkert ind i det nye år.

Menuen består af:
– Røget laks med pecorinocreme, syltet rød peber, citron og mini basilikum.
– Ravioli med fyld af laks og estragon. Serveres med rejebisque og friskpillede rejer.
– Tournedos af oksemørbrad, kartoffelsufflé med parmesan, spinatcreme og trøffelsauce.
– Chokoladeganache med sprød bund og passionssorbet.

Pris per kuvert er 425 kroner. Du kan bestille menuen her.

Kähler Villa Dining
Kähler Villa Dining, Grenåvej 127, 8240 Risskov

Hos Restaurant Kählers Villa Dining kan du i år få fingerne i en nytårsmenu ud af huset. Menuen består af fire retter, der gør dig til stjernekok i dit eget hjem på årets sidste aften. Antallet af kuverter er begrænset.

Menuen består af:
– Syltet torsk med alt hvad der hører til.
– Tærte med dansk sort hummer, fermenteret hvide asparges fra sæsonen, jordskokkekompot, jordsokkechips, cremet hummer sauce og krydderurter.
– Kalvemørbrad og braiseret kalveterrin, stegte skorzonerrødder, selleripure, pommes anna med trøffel, syltet tyttebær og trøffelsauce.
– Chokoladebar af hvid og mørk chokolade og brombær fra sæsonen. Dertil brombærpuré, karamelliseret hvid chokolade og mynte.

Pris per kuvert er 499 kroner.

Deluxe-udgaven indeholder udover fire retter også kaviar og bobler, en flaske vin samt Kählers egen kransekage og bobler. Pris per kuvert er 999 kroner. Du kan bestille menuerne her.

Karma Sushi
Karma Sushi, Frederiksgade 83, 8000 Aarhus C

Kan man få sushi nytårsaften? Naturligvis, og de knivskarpe sushikokke hos Karma Sushi byder på en nytårsmenu, hvor du kommer godt rundt i sushiuniverset:

Nytårsmenu 1 (én person):
Forret koster 110 kroner.
Hovedret koster 270 kroner.

Nytårsmenu 2 (to-tre personer):
Forret, hovedret, dessert og cocktails koster 1200 kroner.

Der kan tilkøbes diverse snacks. Du kan se mere og bestille menuerne her.

KöD
Restaurant KöD, Åboulevarden 23, 8000 Aarhus C

Hos Restaurant KöD på Åboulevarden er et godt og veltilberedt stykke kød i højsædet. I år tilbyder restauranten en takeaway-nytårsmenu bestående af tre retter, som også kan fås i en vegetarudgave:

Menuen består af:
– Cremet bisque på jomfruhummer med smørpocheret nytårsfisk, grøntsager fra Lammefjorden, crumble på rug samt urteolie med kaffir.
– Langtidstilberedt okse fra Uruguay med rosmarin & havsalt, kartoffelgratin med hvidløg & urter, kraftig sauce på svampe & okse, variation af syltede bær, grillede borretane løg i balsamico samt blød gulerodspuré.
– Kraftigt fransk chokoladekage med luftig polynesisk vaniljecreme, hvidt chokoladerør, kagecrumble med farin samt syrlig hindbærkompot.

Pris per kuvert er 299 kroner. Du kan derudover tilkøbe tillægspakken NytårPlus for 98 kroner ekstra per kuvert. Den indeholder kuvertbrød, nytårsblinis som snack, kransekage samt natmad i form af en oste- og pølseanretning .

Menuen kan bestilles her.

L’estragon
Restaurant L’estragon, Klostergade 6, 8000 Aarhus C. 

Er du vild med økologi? Restaurant L’estragons økologiske nytårsmenu er både til dem, der er glade for grøntsager og dem, der er til bøf – retterne kan nemlig laves også vegetarisk og vegansk. L’estragon ligger i Latinerkvarteret og har guldmærket i økologi.

Menuen består af:
– Tre hapsere: Stenbider på blinis, urtehummus og lakserilette på fladbrød.
– Jordskokkesuppe med jordskokkechips, syltet grønt, tragtkantareller og tallerkensmækker.
– Torsk på grøn bygotto med brændt spidskål, citronsauce samt vinterblomst-salat.
– Dansk øko kvæg med rabarber og rosenblade-kompot, mørk creme, intens sauce og kejserhatte.
– Earl grey og bergamotteis i hvid chokoladeskal, chokoladeganache, macadamia-nøddekager og syltet bergamotte og grape.

Prisen for en menu med bøf koster 450 kroner, mens en menu uden bøf koster 350 kroner.

Du kan købe menuen her.

Letz Sushi
Letz Sushi, Åboulevarden 55 / M.P. Bruuns Gade 54, 8000 Aarhus C

Også Letz Sushi-restauranten byder på en nytårsmenu, hvor du kan vælge mellem tre slags menuer:

– Sushi menu
– Vegan menu
– Yaki menu

Pris per menu er 350 kroner. Du kan bestille menuen her.

Malling Kro
Malling Kro, Stationspladsen 2, 8340 Malling

Som årets sidste måltid tilbyder Malling Kro både menu og vinmenu. Kroens vinkort er af spiseguiden White Guide kåret til Årets Vinkort 2016/17, så barren er sat højt. Vil du brillere som vinkender, skal du tjekke vinmenuen ud.

Menuerne består af:
– Skaldyr i creme double med citrus, agurk og krydderurter.
– Pighvar-bisque med syltet fennikel, nytårstorsk og macadamians.
– Kalvefilet med trøffel-farseret knoldselleri serveret med kartoffel, løg og citrontimian-sauce.
– Nytårs-dessert af mørk chokolademousse, brændte blommer, anis og hvid chokolade.

Pris per kuvert er 465 kroner. Menuen kan bestilles her.

Der kan tilkøbes vinmenu.

Mefisto
Mefisto, Volden 28, 8000 Aarhus C

Menuen hos Mefisto i Latinerkvarteret er lavet i samarbejde med Peter Cramon fra Gourmiddag, og du kan vælge både en udgave til børn og voksne. Menuerne består af:

Voksenmenu:
– Snacks bestående af dip og sprøde kartofler, rug og rodfrugter.
– Hummerbisque med torskesoufflé og purløg.
– Rilette af fasan med olivensyltede bøgehatte og henkogte hyben.
– Velhængt oksefilet som steak, yuzu-marinerede grillede gulerødder, blanke løg pebersauce, citronchutney og pommes dauphinoise.
– Hindbærmousse på nøddebund med blodappelsin-glaze.
– Kransekage og fyldte chokolader.

Pris per kuvert er 450 kroner.

Børnemenu:
– Snacks af blandt andet bacontwisters i butterdej.
– Kyllingenuggets.
– Lasagne med hjemmebagt brød og små tomater.
– Byg selv blomst af chokolademuffin med karamelcreme.
– En sød overraskelse.

Pris per kuvert er 150 kroner. Begge menuer kan bestilles her.

MellemRum
Restaurant Mellemrum, Fredens Torv 2, 8000 Aarhus C

På Restaurant MellemRum er du garanteret gastronomi i topklasse til årets sidste aften. MellemRum byder på en fire-retters menu med alt fra hummerbisque til chokoladetærte. Desuden har restauranten i år valgt at lave en fire-retters vegetar- og veganermenu. Du kan læse mere om menuerne her.

Menuen består af:
– Hummerbisque med safran samt ovnbagt torsk på porrer og gulerødder.
– Rødbede-rimmet laks med råmarinerede rødbeder, purløg og purløgsolie.
– Steak af oksemørbrad med spinatpuré, stegte svampe, syltede rødløg og rødvinssauce. Hertil knuste kartofler med urter.
– Tærte med chokolade og cognacmarinerede blommer serveret med vaniljecreme.
Inklusiv to slags brød med kryddermayonnaise, smør med havsalt og hummus a la MellemRum.

Vegetar og veganermenuen:
– Jordskoksuppe med porrer og gulerødder samt saltede mandler og estragonolie.
– Nøddepaté med syltede grøntsager og cremet selleripuré.
– Polentabøf med grillet fennikel og gulerødder, sauté af edamamebønner & rødbedesauce -hertil blomkålscouscous.
– Tærte med chokolade og cognacmarinerede blommer serveret med vaniljecreme.
Inklusiv to slags brød, vegansk smør med havsalt, kryddermayonnaise på aquafaba & hummus a la MellemRum.

Pris per person er 400 kroner. Menuerne kan bestilles her.

Der kan tilkøbes vinmenu, snacks og kransekage.

Møller & Damgaard Gastro
Møller og Damgaard, Grumstolsvej 4, 8270, Højbjerg.

Duoen Møller og Damgaard med en fortid fra henholdsvis Frederikshøj og A Hereford Beefstouw har en fælles passion: Det gode måltid. På årets sidste dag tilbyder de en nytårsmenu fyldt med aktuelle råvarer, og der følger en udførlig instruktion med, så alle hjemmekokke kan være med.

Menuen består af:
– Hummer – torsk – dild.
– Unghane – consommé – jordskokker.
– Okse – løg – selleri.
– Æble – karamel – chokolade.

Pris per kuvert er 450 kroner. Menuen kan bestilles her.

Der kan tilkøbes champagne og vinmenu fra Vinpusheren.

Nero
Café Nero, Skolegade 5, 8000 Aarhus C

Hos Café Nero kan du få fem retter med italiensk fortegn til årets sidste dag. Du skal som minimum bestille til fire personer og er selskabet på over 10, får I en champagne med i købet.

Menuen består af:
– Tartare di Salmone: Laksetatar med safransyltet fennikel og Neros hjemmelavede urtecreme.
– Vitello Tonato: Tynde skiver kalvefilet med tuncreme pyntet med bagte cherrytomater i balsamico.
– Filetto di Manzo: Marineret oksemørbrad med trøffelsauce, patate di terinne og årstidens sauterede grønt.
– Dolce: Æbletrifli med mascarponecreme og Amaretti.
– Suppa di Nero (Natmad): Cremet svampesuppe med hjemmelavede crostini.

Pris per kuvert er 448 kroner. Menuen kan bestilles her.

NORD
NORD, Aarhus Street Food, Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C
NORD er økologisk gourmet fastfood, som har til huse på Aarhus Street Food. Du kan nyde årets sidste dag med en omgang nytårstapas fra det nordiske køkken. Du skal ikke engang selv hente maden, for NORD har i samarbejde med Just Eat sørget for, at maden bliver leveret direkte til din dør.

Menuen består af:
– Jomfruhummer bisque med pesto, kørvel og knas og marinerede kæmperejer med hvidløg og dild.
– Chorizo med fennikel, snack pølser, gravad okseinderlår, røget fjordskinke, kartoffelfritata, grønt, marinerede svampe, bagt sellerisalat, honningmarinerede gulerødder, sesam, spinat, crunch, dip (aioli, mojo) og masser af maltbrød.
– Thise Vesterhavsost med havtornekompot, Thise Røget ravost med saltmandler og chokoladefudge med hindbærcoulis og karamelknas.

Prisen per kuvert er 350 kroner og du kan bestille menuen her.

Oles Gård
Oles Gård, Søbygårdsvej 146, Hammel

Pizza til nytår, tænker du? Men Oles Gård har meget mere at byde på end stedets berømte pizzaer. Vil du gerne have en menu, der har tanke for 100 procent dyrevelfærd og 100 procent økologi, er det ud på gården hos Ole.

Menuen består af:
– Lufttørret 16 måneders skinke fra Oles grise, håndlavet og fermenteret salami fra eget pølsemageri, sprød svær fra Oles grise, chilimarmelade og svampemayo.
– Tatar af rimmet torsk med røget økologisk ørred, saltbagte rødbeder fra haven, æblechips, kapers og tørsaltet bacon fra Oles grise samt surdejsbrød bagt i den brændefyrede stenovn.
– Krogmodnet kød fra Oles Jerseykalve med mos af Oles marabel-kartofler og jordskokker rørt med grønne urter. Sprødt grønkål, syltede rødløg og kalvesauce med svampe.
– Vaniljeparfait med mandelkrokant, æblesirup og blommer syltet i citron og honning.
– Nytårspizza med rødbeder, saltet og lufttørret kød fra Oles grise og trøffelmayo.

Pris per kuvert er 500 kroner, og menuen kan bestilles her.

Pihlkjær
Restaurant Pihlkjær, Mejlgade 28, 8000 Aarhus C

Hos fiskerestauranten Pihlkjær i Mejlgade kan du få en nytårsmenu med tre retter:

– Safranfarseret skærising med havtaske, brunoise, skaldyrscreme og urter. Hertil serveres maltbrød.
– Entrecote på cirka 300 gram med sauté af jordskokker, persillerod og sprængt kalvespidsbryst, hertil kommer kantarelsky og råsyltede tyttebær.
– Chokoladefondant med indlæg af karamel. Hertil kommer brombærparfait, nøddeknas, havtorn og vaniljesyltede ananas.

Prisen er 395 kroner per kuvert og kan bestilles her.

Soya2
Soya2, Vestergade 36, 8000 Aarhus C
Hos Soya2 serveres asiatisk mad, og restauranten er især kendt for dets sushi. Har du lyst til sushi til nytår, tilbyder Soya2 en sushimenu med 46 stykker sushi og tangsalat, som rækker til tre-fire personer.

Menuen består af:
– Inside out: 8 tempura store rejer m. forårsløg, 8 california rolls toppet med laks og 6 laks.
– Store maki: 6 store maki ruller med laks og 6 store maki ruller med rejer og salat.
– Nigiri: 6 laks, 4 kinarejer og 2 hvid fisk.
– Tangsalat

Prisen for menuen er 299 kroner, og du kan bestille her.

SushiMania
SushiMania, Guldsmedgade 1, 8000 Aarhus C

Hos SushiMania kan du både få en nytårsmenu til den store eller lille fest. Menuerne består af:

Box 1:
Maki: 4 laks spring, 4 spicy seafood, 4 chicken yummi, 4 laks green.
Nigiri: 2 tigerreje med masagomayo, 1 sushimania sauce, soya, wasabi, ingefær.

Box 2:
Maki: 4 chicken nuts, 4 laks+rejer, 4 california royal, 4 spicy tun, 4 ebi tempura, 4 laks dragon, 4 mango veggie.
Nigiri: 2 lynstegt laks m. chilimayo, 2 tigerreje m. masagomayo, 2 sushimania sauce, soya, wasabi, ingefær.

Box 1 koster 169 kroner, mens Box 2 koster 349 kroner. Begge menuer kan bestilles her.

Unico
Restaurant Unico, Ny Moesgårdvej 50, 8270 Højbjerg

Hos Restaurant Unico ved Moesgaard kan du få en nytårsmenu, der både er inspireret af hav, græs og skov. Du kan læse mere om menuen her, og du kan vælge mellem tre og fem retter:

Menuen består af:
– Rimmet laks med henlagte radiser og rygeostcreme, skilt peberrodssauce og brændt hø.
– Hummerbisque og sprød krabbekroket rørt med torsk, hummeremulsion og syrlige fennikel i estragonolie, estrgon pulver og danske “kaviar” og brød fra eget surdejsbageri med estragonsmør.
– Mør kalv og pebersauce med svampe, græskar på mange måder og “brændte” løg, græskarcrumble med trøffel og masser af karse og grov kartoffelmos a part.
– 4 gode oste fra Arla Unika, pærer fra Karensminde og ryste tyttebær, malt knækbrød med nødder.
– Hvid chokolade pannacotta med god rom, vinaigrette med havtorn og vaniljeolie, havtornssorbet og brændt hvid chokolade.

Pris for tre serveringer er 345 kroner, mens fem serveringer koster 495 kroner. Du kan bestille menuerne her.

VACA
VACA, Mejlgade 17, 8000 Aarhus C.

Hos VACA kan du få en lidt anderledes udgave af en takeaway-nytårsmenu –  også i en vegansk udgave. Menuen er til to personer.

Menuen består af:
1 x Tomatiserede flæskesvær
1 xTortilla chips med mexicansk mayo
1x To halve majskolber med mexicansk mayo, ost og røget drys.
2 x guacamole
2 x tomatsalsa
3 x 4 saml selv tacos med kål, salatløg, koriander, lime og citron med mexicansk kødsauce, BBQ kylling, braiseret nakkekam med creme fraiche, medium chilisalsa, VACA BBQ-sauce og mexicansk mayo.
2 x VACAs rocky road brownie
2 x Margarita cocktails

Pris for menuen er 500 kroner, og den kan bestilles her.
Der kan tilkøbes flæskesvær, tortillachips, kyllingeskind, ribs, majskolber, dips og saucer.

Varna
Restaurant Varna, Ørneredevej 3, 8000 Aarhus C

Skal du imponere familien eller vennerne og træde ind i 2018 som årets mesterkok, skal du bestille mad fra Varna, der som bekendt ligger med skøn udsigt over Aarhus Bugt. Du skal bruge minimal tid til forberedelsen, og der medfølger udførlige instruktioner og en visuel guide med menuen.

Menuen består af:
– Færø-laks med gule beder, citron, sprødt rugbrød og små salater.
– Nytårs torsk med porrer, græskar og hummersuppe med piment d´Espelette.
– Oksemørbrad og -bryst med Karl Johan-svampe, bøgehatte og trøffelsauce. Hertil sprød kartoffel med rosmarin og rosenkål.
– Nytårsdessert med chokolade, mango og passion.

Pris per person er 475 kroner. Menuen kan bestilles her.