Foto: Havnær

5 nye spisesteder, der åbnede i 2021, som du bør prøve

I 2021 har byen fået en masse nye og spændende restauranter. Vi har skrevet om 5 af de restauranter, som du bør besøge i det nye år.

Guiden har tidligere været bragt i Mærk Aarhus

Restaurant Reel

Nørre Allé 16, 8000 Aarhus

En af vores absolutte favoritter lige nu er Restaurant Reel på Nørre Allé. Her har man lavet den gamle Decorate shop om til en flot restaurant, som indeholder et pulserende køkken med højt til loftet og super stemning. Køkkenet er en fusion mellem det nordiske, franske og japanske køkken, som i den grad går godt sammen. Et nyt sted, der giver byen noget helt nyt.

Atelier 33

M. P. Bruuns Gade 33, 8000 Aarhus

Byen har fået en ny fransk restaurant, som vil gøre de fleste franskmænd misundelige. På Atelier 33 får du de lækreste franske retter, men med deres helt eget udtryk. Det er ikke kun om aftenen, at Atelier 33 brillerer. De er også blevet én af byens absolut mest interessante steder at spise frokost. Har du ikke besøgt den lille restaurant endnu, så er det med at komme af sted. Hvis altså du kan få bord.

Restaurant Havnær

Dagmar Petersens Gade 119, 8000 Aarhus C

Mængden af gode restauranter på Aarhus Ø er eksploderet de sidste par år, og i 2021 kom endnu en funklende stjerne. På Restaurant Havnær har man lavet den smukkeste restaurant med udsigt mod Aarhus Bugten. Køkkenet er moderne, retterne er smukke, og så er der ikke mindst velsmag i retterne. Endnu en fremragende restaurant i Aarhus.

Hanzo

M. P. Bruuns Gade 22, 8000 Aarhus

Hanzo er et af byens spritnye spisesteder, som er en del af Madklubbens restauranter. Siden åbningen har der nærmest været totalt booket, og det er ikke uden grund. Her har man nemlig fokus på de asiatiske smage, og man har skabt en unik stemning. Så vil du gerne prøve en af byens mest hypede steder med et touch af Asien, så er Hanzo et rigtig godt bud. Vi har ikke selv prøvet det endnu, og vi glæder os.

Keyser Social

Frue Kirkeplads 4, 8000 Aarhus

Endnu en ny restaurant med fokus på det asiatiske køkken er Keyser Social. I de smukke lokaler, der før var Can Blau, har man lavet en restaurant med en moderne stemning og lækre, delevenlige retter fra især Japan. Også denne har været enorm populær siden åbningen og har allerede fået sig et stampublikum, som elsker de vidunderlige smage fra det asiatiske køkken.

Verdenskøkkener

Se alle