5 finger-food retter til at spille poker med vennerne

Spiller du også poker med vennerne, så ved du også hvordan tiden ofte bare flyver afsted mens man hygger sig med spillet. Får man startet lidt for sent på dagen, så kan pokerspillet sagtens strække sig ind over aftensmaden og ud på aftenen. I den forbindelse er det rart at kunne få noget at spise, men omvendt ønsker man heller ikke at afbryde spillet i en time eller to for at dække bord og spise en større tre retters menu. Vi giver her et bud på 5 gode og nemme retter, som kan serveres til pokeraftenen med vennerne uden at det afbryder jeres aften betydeligt.

Sprøde mexicansk-inspirerede tacos

Det kan være lidt af en udfordring at skulle sørge for mad når man spiller poker, hvis man da ikke ligefrem spiller en online version på online casinoer, hvor man sagtens kan spise foran computeren. Spiller man i stedet i den virkelige verden og har venner på besøg, så er det straks en anden sag at skulle beværte folk med mad uden at gå på kompromis med spillet. Men det kan nu godt lade sig gøre. Eksempelvis vil den håndnemme mexicanske tacos ret være oplagt. Her er der tale om småretter af majstortillaer som kan proppes med alt lige fra oksekød, kylling, avocado, peberfrugt og tomatsalsa. Og stil da bare en tabasco sauce på bordet til dem der ikke mener at spillet i sig selv ikke er hårrejsende nok.
 

Spanske tapas til deling

Spanske tapas er også oplagte til den store pokeraften med vennerne. De spanske småretter, som oftest serveres på små tallerkener, er som skabt til at kunne nippes af fra alle spillere, selv mens pokerslaget står. Det kan være et fad fyldt med tapasretter, der går på runde, eller et fad der placeres på bordet, så alle kan tage, når de vil, mens man samtidig kan koncentrere sig om at spille. Tapas kan bestå af alt lige fra små tallerken-anretninger med patatas bravas (stegte kartofler i aioli og stærk tomatsovs, små sardiner i olie/eddike, stegte små grønne peberfrugter (pimientos de padrón), kødboller i stærk tomatsovs (albondigas) og diverse pølseudskæringer (jamón ibérico, chorizo og salchichón) samt forskellige manchego-oste.

Amerikansk-inspirerede miniburgere

Alle elsker burgere, men det kan være et større postyr at skulle spise store burgere samtidig med at man holder sin poker-aften kørende med vennerne uden for mange afbrydelser. Men i stedet for at køre en stor omgang café burger med fritter og dip som man kan få det i alle større danske byer, så kan du også vælge at lave små mini-burgere, som er blevet et hit blandt mange madelskere, når de gerne vil have et let mellemmåltid. Du kan i den forbindelse lave et helt fad med mini-burgere. Enten med små oksekødsbøffer eller kylling, eller en kombination af det hele. Det er også muligt at lave mini veggie-burgere, hvis det ønskes.

Kæmpe fad nachos til hele bordet

Hvis der ikke ligefrem skal være tale om den helt sunde anretning, så vil en ordentlig omgang nachos naturligvis også være et perfekt valg til pokeraften. Du kan tilberede dem på forhånd og have dem klar til når sulten melder sig. Så er det bare ind i ovnen med fadet, hvorefter der vil være mad til alle indenfor få minutter. Servér eventuelt med salsa, guacamole og syltede jalapeños for at give nachos-anretningen lidt spark og bid. Måske er der netop nogen ved bordet, som trænger til et lille wake up call.

Sprøde Fish n Chips til alle

Du kan også lade din pokeraften være britisk inspireret, i hvert fald hvad angår maden. Og her er den enormt populære take away spise Fish n Chips et oplagt valg til pokeraftenen. Du kan servere et kæmpe fad med fisken og fritterne et sted på spillebordet og anrette små skåle med dip rundt om, så alle kan nå det.