Varna Palæet inviterer til Winemakers Dinner fredag den 9. november på Ørneredevej 3.
Skal du for alvor forkæle dig selv? Så kom til Winemakers Dinner på Varna Palæet på fredag den 9. november. Her bliver du forkælet med hele 7 retter mad og vin, som passer til. Du starter med torsk og østers med peberrod og havgus, og derefter får du hummerravioli med jordskokker. Til den tredje ret kan du nyde en sprødstegt sandart med urtesalat og trøffelrisotto.
Jomfruhummer og foie gras
Var du begejstret for hummeren, så bliver du glad nu. Der lister sig nemlig en jomfruhummer med persillerod, æble og hasselnød ind som fjerde ret. Derefter får du serveret canette og foie gras med pærer, rosmarin og kirsebær, og herefter kan du smovse i krondyrryg med kastanjer, tyttebær, tragtkantareller og morkler. Til desseret står den på hvid chokolade med havtorn og karamel samt kaffe og andet sødt.
Du får serveret vin til alle retterne, og du kommer godt omkring forskellige vine. Du skal blandt andet smage Chardonnay, Chianti Monrosso og Chianti Classico. Hele herligheden med vin koster 1350 kroner, og du kan læse mere om begivenhed samt reservere bord her.