We Feat på Guldsmedgade 33 har fået et nyt efterårssæt med bowl og juice.
Det grå, regnfulde vejr kalder på et lækkert, sundt måltid mad. Det kan du få hos We Feat på Guldsmedgade 33, som netop nu lancerer en nye bowl- og efterårsjuice.
Den nye bowl indeholder grønkål, kartofler, brune bønner, rødbede, æble, tomat, kylling og en persille-hvidløgsolie med power i. Bowlen er toppet med tørrede tranebær og ristede græskarkerner.
”Den nye bowl er meget anderledes end de andre bowls. Basen er grønkål, og kartoflerne er en helt ny ting i vores bowls. Den er rigtig god til årstiden, hvor du virkelig har brug for at styrke dit immunforsvar,” fortæller Frederik Leicht Løwe, som er direktør og stifter af We Feat og fortsætter:
“Efterårs-juicen er lavet med frosne blåbær, gulerod, æble og chili, som bider lidt, men ikke overdøver juicen.”
We Feat står tidligt op, og stedet har åbent mandag til fredag fra klokken 8 til 21, lørdag klokken 9 til 20, og søndag fra klokken 10 til 20. Du kan læse mere og blive fortryllet af de lækre billeder her.