Foto: Pixabay.

Kalder alle toasties: Spis toast i den gode sags tjeneste

Ungdommens Røde Kors og Jyske Bank inviterer til toast-eventet Toasties for Charity den 1. september.

Er du vild med at sætte tænderne i toasts – og vil du samtidig gerne støtte udsatte børn og unge? Så kan du tage til toast-eventet Toasties for Charity fredag den 1. september fra klokken 16.30 til 19.30 på Carl Blochs Gade 28 ved Folkestedet.

Bag arrangementet står organisationen Ungdommens Røde Kors og Jyske Bank – og der er ingen faste priser. I stedet skal du bare betale, hvad du ønsker.

“Fat dine bedste madvenner, og kom ned og lav toasties sammen med Ungdommens Røde Kors og Jyske Bank. Vi sørger for brød, toasters, og hvad der ellers hører sig til – du tager sulten og dine bedste toastskills med, så vi sammen skaber Aarhus’ sejeste velgørenhedsbod,” står der blandt andet på Facebook-begivenheden.

Du kan læse mere om arrangementet her.