I Nørregade 40, der indtil for nylig husede Café Kaffegal, står lokalerne tomme, men et skilt tyder på en ny vietnamesisk indflytter.
I noget tid har Café Kaffegals lokaler stået tomme i Nørregade 40, men alt tyder på, at et nyt vietnamesisk spisested snart flytter ind.
Spisestedet hedder Tíns, og ifølge stedets Facebook-side kommer Tíns til at servere autentiske (og yderst fotogene) vietnamesiske retter som bún chả giò, som er en nuddelret med forårsruller, kylling, friske urter og fiskesauce, og bún bò Huế, som er en stærk vietnamesisk oksekødssuppe.
Mere information er der endnu ikke at finde om det nye spisested i Nørregade, men mens vi venter på Tíns, kan man jo passende give Facebook-siden et kig.